For de stakkels mennesker hér fra området, som ikke fik set forårets bemærkelsesværdige musical-succés fra Ørum Ungdomsskole, Rent.
Vi havde en grundig omtale ved opførelsen i maj måned, så derfor ikke mange ord om den i dag. Men én ting er sikkert: det er et brag af en forestilling! Den er lavet af amatører under 18, og alligevel lykkes det de talentfulde Nørre Djurs-unge at gøre den egentlig ret svært tilgængelige rockopera Rent til en stor nydelse.
Allerede kort efter opførelsen blev der talt om, hvor synd det var, at kun folk herude fik set musicalen, men nu får alle andre djurslændinge også muligheden. Det foregår i week-enden, hvor der spilles med gratis adgang i Kulturhuset Pavillonen både lørdag kl. 19 og søndag kl. 14.
Skrevet af Rex
Kilde:
Rex