Lederen af produktionsskolen er Grenå er stærkt utilfreds med de konsekvenser, det har for de i forvejen svageste unge, at regeringen har skumle planer om at skære ned i tilskuddet til dén type skoler. Hun skriver følgende:
”I finanslovsforslag 2004 opereres der med en reduktion af skoleydelsen på produktionsskolerne, så skoleformen er truet.
Regeringen ønsker skoleydelsen reduceret i en sådan grad, at unge vil vælge produktionen fra af nød, og ikke fordi der findes et bedre tilbud. Regeringen mener, at en større del af vor målgruppe vil gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse og gennemføre den. Det tillader jeg mig at stille spørgsmålstegn ved.
De fleste af vores elever har brug for både sociale og faglige kompetencer for netop at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet eller arbejdslivet. En del af vores elevgruppe har oplevet en skoletid uden anerkendelse og venskaber.
Hos os sætter vi anerkendelse af den unge i højsædet. Vi anerkender den unge ved at rose, og vi anerkender den unge ved at udbetale løn for deltagelse i produktionen. I øvrigt bliver en stor del af befolkningen i vores samfund anerkendt, hver gang de får udbetalt løn for udført arbejde.
Lønnen – eller skoleydelsen, som vi kalder den – er også et effektivt pædagogisk virkemiddel. Hvis de unge kommer for sent eller udebliver, trækkes de helt konsekvent i lønnen eller skoleydelsen efter princippet: noget for noget, eller sagt på en anden måde: intet fremmøde – ingen løn. I kraft af, at alle vore unge får udbetalt løn, kan vi håndhæve princippet om, at hos os er det obligatorisk at spise med. Alle deltager og betaler for 2 måltider dagligt. I spisesituationen oplever de unge fællesskab, nærvær og demokrati. Denne ordning må, hvis skoleydelsen til de unge under 18 år afskaffes helt, gøres frivillig, som så vil medføre, at mange unge vil prioritere andre ting end produktionsskolens madordning.
Hvor kommer vores unge fra?
50% af vores elever er droppet ud af en ungdomsuddannelse. Størstedelen vil efter en tid hos os enten ændre retning eller være klar til at starte forfra.
25% af vores elever har en svag faglig skolebaggrund og vil ikke umiddelbart kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Halvdelen vil efter et ophold hos os kunne gennemføre et EGU-forløb og på dén måde bide sig fast på arbejdsmarkedet.
10% af vores elever har diagnosticerede lidelser. De har brug for at blive et år ældre i et forpligtende fællesskab, hvor nøgleordenen ”ros” og ”anerkendelse” giver dem en forståelse af, at de er vigtige i produktionen og fællesskabet. 10% af vores elever har af forskellige årsager brug for produktionsskolen for at kunne afprøve forskellige jobfunktioner, inden de træffer det endelige valg.
5% af vores elever er unge, der via os forsøger at komme ud af kontanthjælpssystemet. Kære politikere: Tænk jer om en ekstra gang!
Sidste år gik 82,4% af vores elever videre i en ungdomsuddannelse eller arbejde.
Det foreslåede indgreb vil medføre en betragtelig nedgang i antallet af unge på produktionsskolerne – og for de mindre skoler, hériblandt Grenå Produktionsskole, kan det få katastrofale følger. Hvis vi må lukke, vil det samtidig betyde bortfald af det eneste tilbud til denne gruppe af unge i lokalsamfundet.”
Skrevet af skoleleder på Grenå Produktionsskole, Heidi Grøndal, i Grenå Bladet d. 7. september
Kilde:
Rex