”Mandag 22/9 havde Preben Mortensen fra "Idégruppen Grenaa" et indlæg i Jyllands-Posten om det akutte beredskab på Djursland. Det fremgår, at bekymringen på Djursland stadig er stor.
Som eksempel nævnes, at man ikke længere kan regne med det almindelige ambulanceberedskab. Jeg vil ikke her gå ind i de konkrete sager, hvoraf en allerede er ved at blive nærmere undersøgt i sundhedsstaben, men svare lidt mere generelt.
Grenå Kommune havde sidste år - og har stadig - en af de korteste responstider for almindelige ambulancer i Århus Amt: Der går i gennemsnit seks minutter fra alarmopkaldet, til ambulancen er fremme. Kun i Randers Kommune går det hurtigere.
Til sammenligning er der i gennemsnit en ventetid på ambulancen på 13,6 minutter i den af amtets kommuner, som har længst responstid.
Og den ligger ikke på Djursland!
Selv i kommuner med meget lav gennemsnitlig responstid, kan enkelte udrykninger tage særligt lang tid. I Grenå Kommune har der i perioden fra 1. januar til 1. september været i alt fire tilfælde, hvor hjælpen har været mere end 20 minutter undervejs.
I Århus Kommune har 26 borgere i samme periode måttet vente over 20 minutter på en akut ambulance.
Utilfredsstillende
Det er ikke tilfredsstillende, når akut syge patienter skal vente længe på hjælp. Men borgerne i Grenå kommune er fortsat godt stillede i forhold til flertallet af amtets beboere.
Det nævnes i indlægget, at man somme tider er nødt til at gøre ting forskelligt for at opnå lighed. Det er netop, hvad sundhedsudvalget har gjort ved at placere en lægebil på Djursland.
En lægebil er et dyr og kan kun udnyttes optimalt i et optageområde på omkring 300.000 personer. Det betyder ikke, at man ikke kan have glæde af beredskabet i områder med en mindre befolkningskoncentration, kun at ressourcerne ikke udnyttes optimalt, fordi det veluddannede personale får meget tid, hvor det bare venter på et opkald.
F.eks. har lægebilen på Djursland ca. fire ture i døgnet, mens lægebilen i Århus har ca. 14 ture i døgnet.
Når sundhedsudvalget alligevel har valgt at placere en lægebil på Djursland, er det for at imødekomme et særligt behov.
Selvfølgelig kan det ske for patienter på Djursland, at lægebilen er optaget, ligesom det kan ske for patienter i Århus. Men Århus Amt har nu et godt netværk med præhospital lægehjælp:
Der er i dagtimerne fire lægebiler i amtet. Aften, nat og weekends er der to. Lægebilerne er suppleret af en udrykningslæge på Samsø og en på Mols.
I tæt kontakt
Hvis der går melding til en ambulance om, at der er behov for lægeassistence, og ambulancen når frem før lægebilen, skal ambulancepersonalet ringe til en af lægebilerne.
Via telefonen besluttes så, hvad der videre skal ske: Er der læge på vej, skal man i givet fald vente eller køre lægen i møde? Eller skal man, hvis nærmeste læge er optaget, kalde en af de øvrige lægeordninger.
Hvis situationen er alvorlig, tilkaldes lægebil fra Randers eller Århus også til patienter på Djursland, hvis lægebil og udrykningslæge her er optaget.
Ud over informationsmøderne, som Preben Mortensen nævner, er det planen, at der skal udsendes en husstandsomdelt informationspjece på Djursland omkring 1. november, når omlægningerne på Grenaa Sygehus ventes at være faldet på plads.
Pjecen beskriver hvilke opgaver, der i fremtiden kan løses af det lokale sygehus i Grenaa.
Desuden vil der blive udsendt en række pressemeddelelser med orientering om aktuelle ændringer på sygehuset. Endelig planlægges et åbent hus-arrangement medio november.
Jeg har forståelse for, at forandring skaber uro og kan føre til utryghed. Men jeg mener, at såvel borgerne på Djursland som de øvrige borgere i amtet, har et godt sikkerhedsnet ved akut sygdom og tilskadekomst.”
Skrevet af Carl Johan Rasmussen, formand for Århus Amts sundhedsudvalg (S), i Jyllands Posten d. 7. oktober
Kilde:
Rex
05/05 2023
