Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Diktaturet vandt over demokratiet

I sagen om skolesammenlægninger i det vestlige Norddjurs udtrykker Christian Andreassen fra Allingåbro her sin skuffelse over at det lokale demokratis vilje ikke har gjort indtryk på kommunalbestyrelsens flertal.


"Det var en sort dag den 19. januar. Det var den dag, vi fik at vide, at diktaturet vandt over demokratiet, nemlig med den beslutning, som byrådet i Norddjurs kommune med flytningen af overbygningen fra Allingåbroskolen til Auning Skole har vedtaget.

Dermed har man overhørt de ønsker, som såvel elever som forældre, som den øvrige del af befolkningen både i Allingåbro, Vivild og Ørsted havde så klart givet udtryk for.

Hvis dette er demokrati, ja så ser det sort ud. At bruge så mange mio. kroner på noget, som er uønsket af dem, som det vedrører, ja så kan man vist godt kalde det diktatur.

I området her vil det få en stor betydning. Vi er fra byrådets side mange gange blevet opfordret til at tage aktivt del i udviklingen i vores område, og set med mine øjne, bliver der gjort et stort arbejde fra befolkningens side i hele området.

Men en beslutning som denne fremmer absolut ikke lysten til dette, og man kan da også frygte at den vil få nogle forældre til at flytte deres børn til andre skoler uden for kommunens grænser.

Det vil indvirke på de økonomiske udregninger, som er foretaget og som ligger til grund for den pris, der er blevet talt om. Endelig kan denne beslutning måske i stedet for udvikling føre til afvikling her ude i kommunens yderområder.

Jeg forstår til fulde den delegation fra Allingåbro Handelsstandsforening, som er blevet meget, meget skuffet over den beslutning, der er truffet.

De har ofret meget tid på underskriftsindsamling og på møder med byrådet. Der er i det hele taget mange, som har deltaget aktivt. De fortjener en stor tak for deres indsats, men vi kan jo kun konstatere "Til hvad nytte?", og så tage beslutningen til efterretning.

Det samme gælder for øvrigt flytningen af borgerservice. Man kan jo kun frygte, hvad det næste bliver.
Lige til sidst en enkelt bemærkning: det kunne måske være mindst lige så smart at samle overbygningen, også Aunings, på Allingåbroskolen.
Den ligger jo mere centralt i området, og der skal jo alligevel bygges nyt. Mon ikke det var en overvejelse værd?"

Kilde: Christian Andreassen, Allingåbro, i Lokalavisen Norddjurs onsdag d. 1/2.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam