Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tag godt imod østarbejderne

Bent Schouw fra Ebeltoft-området, kikker hér bagom begrebet social dumping og appellerer til solidaritet med mennesker fra Østeuropa der kommer hertil i bestræbelse på at arbejde sig ud af den fattigdom de kommer fra.

"I en omskiftelig tilværelse dukker nye ord og begreber op, mest fordi verden ændrer sig, gamle normer står for fald og nye kommer i brug.

I en stringent verden er det nyttigt at kunne definere indholdet af et ord, men der findes ikke en entydig definition af begrebet "social dumping".

Man kunne definere social dumping som forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau, men da vi er medlem af EU, der stiller krav om arbejdskraftens frie bevægelighed, skal man forholde sig til normerne for lønforholdene i EU som en helhed.

Den sociale dumper er normalt en arbejder fra den østlige del af EU, altså de tidligere socialistiske lande, som ønsker at ryste den socialistiske arv af sig, og forbedre sin lønforhold.

Det er manglende solidarisk forståelse, hvis man mener, det er social dumping, når en af socialismens ofre i Rumænien hæver sin løn fra f.eks. 10 kr/timen til f.eks. 50 kr/timen.

Der er intet til hindring for at socialismens ofre i det nuværende EU søger arbejde i et andet EU land, til den timeløn han er tilfreds med, og som han kan opnå.

Der er ingen krav om medlemskab af en fagforening eller tilpasning til den ene eller anden overenskomst, det ville være i strid med EU´s krav om arbejdskraftens frie bevægelighed. Derimod skal en borger fra et EU land tilpasse sig de lokale skatteregler og lovpligtige arbejdsmiljøregler. Er arbejderen ansat i et firma fra et andet EU land, skal dette firma registreres i Danmark.

Det er naturligvis ubehagelig konkurrence, når højtlønnede arbejdere i nogle EU lande, møder konkurrence på deres velerhvervede rettigheder, men det kan være gavnligt for et samfund, som det danske, når et alt for højt prisniveau sættes under pres.

Når man bevæger sig rundt i Syddjurs Kommune, ser man ofte spor af de såkaldte øst arbejdere. Det er meget ofte hårdtarbejdende ofre for socialismen i den østlige del af Europa, der forlader armod og ønsker at forbedre deres sociale situation.

Tag godt imod øst arbejderne, de bidrager til velstand i vores land, og vi har moralsk pligt til give dem mulighed for at forbedre deres sociale niveau, også selv om det sker på et realistisk EU lønniveau, uden fingeraftryk fra monopolistiske fagforeninger i Danmark.

Det betyder dog ikke, vi skal acceptere illegal indvandring, grænseoverskridende kriminalitet og bekvemlighedsflygtning, der nasser på det danske velfærdssamfund. Man kan ikke sætte øst arbejderne i bås med sådanne uønskede elementer."

Kilde: Bent Schouw, Ebeltoft, i Adresseavisen Ebeltoft, mandag d. 1/1.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam