Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Om fødselsforberedelse

Vi har tidligere fortalt om, hvordan fødselsforberedelsen i Århus Amt var i fare for at blive gjort betinget af en egenbetaling på 300 kr. Det ville ellers være helt rimeligt, mener et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti i det følgende:

”Gennem medierne er der berettet om fødselsforberedelserne på Skejby Sygehus, som er kommet i klemme, fordi Århus Amtsråd vedtog, at kurser i at få et barn skulle koste 300 kroner. Skattestoppet blev endog blandet ind i debatten, og såfremt amterne dermed nu må opgive at tilbyde fødselsforberedelser til vordende mødre, så må de gå til privat kursus. Yderligere er blevet tilføjet, at det er alarmerende budskaber til dén generation, der endnu ikke har set dagens lys, men som dog gerne skulle nå frem til ventelisterne i vuggestuer og på ungdomskollegier.
Jeg mener faktisk, at hele denne debat er ret så vildledende. I realiteten drejer det sig jo om, at den fødende stadigvæk heldigvis får de helbredsbetingede fødselskonsultationer hos læge og jordemoder, og gudskelov for dét! Hér bliver det opdaget, om den fødende kvinde får konsekvenser på helbredet, om barnet trives i moderen, etc.
Såfremt man så vælger at skulle have undervisning om andre forhold såsom afslapningsmetoder – som absolut ikke er en betingelse for at føde – ja, så må man selv betale. Det synes jeg er relevant at oplyse om i debatten. Tingene bør sættes i rette relief og de faktiske forhold oplyses for den undrende befolkning, og hvor en stor del førhen af egen lomme sikkert selv har måttet betale, såfremt de ønskede disse ekstra ydelser.”
Skrevet af Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Birthe Skaarup, i Randers Amtsavis mandag d. 8. september

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam