Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Reformationsforestillingen Munkens Brud opføres på Sostrup Slot lørdag d. 21/1 kl. 14-15

I 2017 er det 500 år siden Martin Luther hamrede 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg - en begivenhed der blev startskuddet til reformationen. Sostrup Slot fejrer 500 året for reformationen med forestillingen Munkens Brud, Katharina Luther. I forestillingen møder vi Luthers kone, Katharina, netop som Luther er død, og hun kommer ind i slotskirken i Wittenberg. Luther har via testamente sikret, at deres fire børn kan blive sammen med deres mor, men lovgivningen vil ikke anerkende, at en enke beholder sine børn. Forestillingen bliver hendes forsvarstale over for publikum, hvor hun fortæller sin livshistorie. Entré: 100 kr.


Munkens Brud, en Reformationsforestilling på Sostrup Slot.
Vi er med hende, da hun som 4-årig mister sin mor og bliver sat i kloster af faderen. Vi er med hende i klosteret, hvor hun vokser op i tavshed og som det eneste barn. Vi følger hende som novice, og da hun afgiver sit nonneløfte som 16-årig. Videre, da hun i al hemmelighed læser i en bog skrevet af den munk, som hele verden hvisker om. Hvad skriver Luther, som får hende til at overtale otte andre nonner til at flygte fra klosteret en påskemorgen ? - Hvordan bliver hun som bortløben nonne til Luthers kone ? - Og hvordan er det at være gift med den store reformator ?

Forestillingen viser reformationens konsekvenser for en konkret kvindes liv. Samtidig hører vi om Luthers reformerende tanker og handlekraft. Forestillingen sættes i musik med sære, kendte og finurlige instrumenter tilsat reformerende guitarpedaler og loopmaskine. Musikken giver et autentisk tidsbillede, bygger bro og udvikles til et nutidigt lydbillede.

Forestillingen er en co-produktion mellem Måle Fortælleteater (Anette Jahn) & TRIOfabula (Tine K. Skau).

Anette Jahn/Måle Fortælleteater har skrevet manuskript og spiller Katharina Luther. Tine K. Skau/TRIOfabula har komponeret og spiller musikken.

Du kan benytte lejligheden til at besøge Restaurant Sostrup Slot til frokost, kaffe og Luther lagkage eller til aftensmad. - Man kan bestille bord på tlf. 25541914.

Det er hér dét sker:
Sostrup Slot
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild pr.
8500 Grenaa
www.sostrup.org

Kilde: Sostrup Slot.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam