Hvorfor tillader Danmarks »dyrevelværd«, at personer, som den omtalte kattehandler i Houlbjerg, kan få lov gennem flere år at misrøgte sine dyr.
Vi har nu flere gange både læst i Randers-aviserne og set i TV2Østjylland, at personen er fuldstændig kold overfor de beskyldninger en masse mennesker fremkommer med.
Foreningen www.katteinfo.dk, som er meget på banen for at vise, hvad der foregår af uhyrligheder hos denne person, kæmper simpelthen op ad bakke, fordi der i dyreværnsloven ingen muligheder er for at fratage denne person sine dyr. Det burde være dét, der skulle gøres, når man ser de skrækkelige billeder derfra.
En sag om vanrøgt, hvor det lykkedes personen at sælge en dødssyg kat, der samme aften døde, da en dyrlæge ikke kunne redde den, har været undervejs fra maj måned. Sagen er endnu ikke færdig, alt imens hendes stadig ca. 40 katte står i kaninbure ude på en bar mark, uden dyrlægehjælp ved sygdom.
Hvor længe skal foreningen stå model til mange daglige breve fra stakkels mennesker, der fejlagtigt og under falske løfter har købt eller solgt katte til denne person, og tit også blevet franarret deres dyr ved direkte løgnehistorier, før der bliver mulighed for i loven at få hentet alle de stakkels dyr. Det er simpelthen uhyrligt og grotesk, at sådanne noget kan forekomme i Danmark. Fy for pokker.
Med venlig hilsen
Jani Pedersen
Ã…krogen 2G
8500 Grenå
Kilde: grenå bladet
charlotte