Nu her hvor kommunalvalget er overstået og de værste dønninger har lagt sig , vil jeg komme med en almindelig vælgers konklusioner.
Valghandlingen her i Norddjurs Kommune gav et solidt borgerligt flertal, så da jeg gik i seng på valgaftenen var det med en sikker fornemmelse af, at vi ville få borgerligt styre.
Blot havde jeg ikke husket på, hvad politik er. Det fandt jeg ud af morgenen efter. Og i Jyllands Posten tirsdag d. 3. januar siger vores nye borgmester det lige ud. Politik handler om at få de bedste poster, siger Torben Jensen. Tænk - jeg troede politik handlede om ideologi og holdninger.
Torben Jensen indrømmer altså, at han udelukkende gik efter borgmesterposten. Så kan du jo nyde din borgmestergage og senere pension, mens vi lever med et socialistisk styre, der slet ikke repræsenterer vælgerflertallet. Jeg håber virkelig, at du er totalt blottet for moral , sådan som din handlemåde indikerer, for ellers får du med garanti mareridt senere.
Som borger og borgmester kan du ikke mere respekteres, blot håber jeg, at dine nu tidligere partikollegaer vil være i stand til at samarbejde med dig, sådan som de siger de vil.
Vi som vælgere må så ikke glemme at straffe dig og dine medsammensvorne næste gang vi går til stemmeurnerne.
Med venlig hilsen
Niels-Ejnar Rytter
Fævejlevej 8, Allelev
8570 Trustrup
Kilde: grenå bladet
charlotte