Tak til
 






  
05/05 2023

Om igen, fru minister!

Vi befinder os som bekendt i øjeblikket i en høringsfase vedrørende den kommende reform af politi- og retsvæsen. Egentlig har der ikke været så mange indsigelser imod justitsministerens planer, men hér kan du i alt fald læse ét, hvor brevskriveren bestemt ikke er begejstret:

Regeringens forslag til en ny politi- og domstolsreform er fra starten kommet i stormvejr, der vil fortsætte indtil høringsfristens udløb d. 23. januar.
12 politikredse i stedet for 54 og 22 retskredse i stedet for 82 er for få.
Med Holstebro og Århus som hoved-politistationer i Region Midtjylland forbigås Herning og Randers. Thy og Mors hører til Region Nordjylland, men politimæssigt til Holstebro.
Horsens, som ligger i Region Midtjylland, skal være hoved-politistation i en kreds fra Silkeborg til Kolding, der ligger i Region Syddanmark, hvor Esbjerg er hoved-politistation i Region Sydjylland og Odense på Fyn. På Sjælland er det mindre graverende.
Netop som regionsinddelingen, kommunalt og for total-forsvaret sammenfaldende, er bragt på plads med fem regioner, kommer politireformen med et kludetæppe, der giver store problemer.
For de 22 retskredse er det ikke bedre. Større afstande for borgerne og nedlæggelse af advokat-virksomheder, hvor 60 byer mister deres domstol.
Samarbejdet inden for total-forsvaret har Justitsministeriet åbenbart glemt eller vurderet, at det er uden betydning, om de nye kredse følger regionsgrænserne i kommunalreformen.
For total-forsvaret, forsvaret, hjemmeværnet, det civile beredskab og politiet, der skal løse opgaverne, er det vigtigt at have samme grænser.
Total-forsvarsregionernes komponenter har nu samme regionsgrænser som kommunalreformen, undtagen politiet. Og det er særdeles uheldigt, hvor den samlede indsats af alle ressourcer i en katastrofe-, terror- eller anden krisesituation skal træde i funktion. Det gælder også de nye kommunalregioner. Det har stor betydning under øvelser og i en given situation.
For justitsministeren er det om igen. Drop forslaget og hoved-politistationerne! Bevar flere mindre retskredse og følg regionsgrænserne!”

Kilde: Skrevet af F. H. Pedersen fra Viborg i Randers Amtsavis d. 11. januar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam