En mand fra Assentoft-kanten har gjort sig nogle virkelig konkrete tanker i anledning af den verserende ”præstedebat”. Han gennemgår hér, hvad han mener er de reelle problemer i forbindelse med vores behandling af folk, der søger om opholdstilladelse – og hvad der evt. kunne gøres:
Flygtningenævnet fremtræder gang på gang i medierne med afgørelser, der råber til himlen af manglende menneskelig forståelse. Derfor intet under, at en gruppe vågne præster føler sig kaldet til at handle.
Der dannes et ”præsteinitiativ”, der via prædikestolene stiller politisk krav om at ”vende tilbage til en menneskelig flygtninge- og udlændingepolitik.
Men ingen ansvarlig politiker drømmer om at vende tilbage til de sidste årtiers kaos på dette område. Tværtimod er der i de seneste par år gennemført en række fornuftige stramninger i et næsten enigt folketing, og flere er sikkert på vej.
Vi værner om dansk statsborgerskab, et privilegium, der medfører pligter og rettigheder som fri borger og følelsen af at være dansk.
Opholdstilladelse i Danmark ønsker vi at give til enhver, der er truet på liv eller helbred, og som kommer som flygtning til Danmark.
Anderledes med opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med familie-sammenføring, der danner baggrund for vor hjemlige debat om flygtninge- og indvandrerpolitik. Her træffer flygtningenævnet sine afgørelser i nøje juridisk overensstemmelse med dén lovgivning, der er vedtaget.
Da lovgivningen er generel – og ifølge sagens natur ikke kan være individualiseret efter hver enkelt families særlige vilkår – oplever vi umenneskelige eksempler på flygtningenævnets afgørelser:
Den flittigt arbejdende familie i Havndal, der skulle splittes.
Mor med barn i Assens, hvor faderen nægtes ophold i Danmark.
Den velfungerende og økonomisk uafhængige familie i Gl. Rye, der ikke må beholde deres gamle far hos sig, selv om de garnaterer at ville forsørge ham.
Heldigvis reagerer den lokale befolkning spontant og energisk, hvor disse gruelige eksempler viser sig. Men det er kun få eksempler på en juridisk praksis, der sikkert hærger hele landet. Uden adgang atil medier og uden den lokale befolknings viden om skjult nød og ulykke, når familier splittes, kan mange umenneskelige afgørelser blive virkeliggjort, hvilket er fuldstændigt uacceptabelt.
Der må derfor hurtigst muligt etableres en officiel appel-mulighed, som alle berørte parter får kendskab til.
Et sådant appel-nævn kunne bestå af nogle få borgere, der allerede ved deres personlige indsats har vist, at de – trods al respekt for jura – sætter menneskelige hensyn højere end alle andre hensyn.
Kilde: Skrevet af Kurt Francis Madsen fra Drastrup ved Randers i Randers Amtsavis d. 13. januar
rex