I næste uge skal forbrugerne i det andelsejede elselskab NRGi træffe et vigtigt valg, nemlig om hvorledes det store beløb - cirka 2 mia. kroner - som NRGi fik for sine Elsam-aktier, skal anvendes. NRGi har i forvejen en formue på cirka 1,5 mia. kroner, hvilket er tilstrækkelig kapital i et ikke-producerende andelsselskab.
Jeg mener, at de cirka 2 mia. kroner, uden forudgående omdannelse til et A/S, skal udloddes til andelshaverne/forbrugerne/ejerne, og at udlodningen skal ske med een andel til hver andelshaver - alle for een og een for alle.
Andelshaverne i Arla vil nu også have andel i Arla’s milliard-formue. Tiden er løbet fra, at bestyrelser i andelsselskaber råder over kæmpeformuer. Det frister bestyrelserne til at bruge formuen på nogle for andelshaverne unyttige ting: Letbane i Århus, bredbånd med mere.
Stem derfor ved valget på en kandidat, der går ind for dette.
Med venlig hilsen
Jørgen Staunskjær
Kandidat til NRGi’s
repræsentantskab
Rosenbakken 9
8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte