Tak til
 






  
05/05 2023

Svar ang. Randers Centralsygehus

Borgmesteren i det kommende Ny Randers brød sig ikke om tonen i læserbrevet forleden, hvori Annamarie Sparre fra Venstre retorisk spurgte til fremtiden for også vores lokale sygehus hér på Djursland, Randers Centralsygehus. Det har fået ham til at skrive følgende svar:

”Annamarie Sparre fra Venstre søger i mandagsavisen oplyst, om den nye borgmester i Randers fik håndslag fra regionsformand Bent Hansen på, at Randers Centralsygehus stadigvæk skal være et akut-sygehus. Dét kan der svares meget kort på: Ja.
Så lang tid, der er socialdemokratisk regionsformand og socialdemokratisk borgmester i Randers, vil Randers Centralsygehus fortsat være et akut-sygehus, medmindre et politisk flertal bestemmer noget andet. Så enkelt er det.
I stedet for det noget aggressive læserbrev kunne Annamarie Sparre være med til at berolige personale og borgere ved at bidrage med håndslaget.
Men det er måske netop dét, som hun ikke ønsker. Og så burde hun i stedet fortælle, hvad hendes hensigt er for Randers Centralsygehus: Bakker hun op om håndslaget – eller har hun andre tanker for Randers Centralsygehus? Går hun som medlem af Sundhedsudvalget i det snart forhenværende Århus Amt med tanker, håb og planer om, at det hele skal til Århus?
Ærlighed varer længst – hvad vil Venstre? Tør du være lige så ærlig og sige, hvad du vil arbejde for?”

Kilde: Skrevet af den kommende borgmester for Ny Randers Kommune, socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus, i Randers Amtsavis d. 2. februar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam