Ivan Munk fra Ebeltoft har ”fundet fidusen” m.h.t. at bruge Djurslands Netavis. Han har sendt os et sidste ”pip” i den lange række af læserbreve op til repræsentantskabsvalget” (gør som Ivan Munk – brug Netavisen!):
Kære læser på DjurslandS.net
Husk det nu, hvis du ikke har stemt allerede: Det er senest på tirsdag d 14/2,
du skal putte valgkortet i postkassen.
Jeg skal nok gøre det kort hér – NRGi- valget er jo blevet til valgkamp og en sand storm af læserbreve i mange medier. Der er dog kun én i Grenå og jeg selv i Ebeltoft, der har taget Internettet i brug.
Du kan se det her:
http://home2.inet.tele.dk/imunk/NRGi1.htm
Desværre har debatten udviklet sig til for eller imod NRGi som aktieselskab. Hvis vi skal omdanne NRGi til et A/S, så skal det ske efter mange vurderinger af økonomien og sikring af, at det forbliver som energi-selskab og ikke bliver et økonomisk spekulationsobjekt. Og det er vigtigt at sikre, at den enorme kapital på 3 mia. kr, der er i NRGi i dag, forbliver hos de
rette ejermænd, nemlig andelshaverne, som er os forbrugere.
Det er også vigtigt ikke bare at sikre stabiliteten af leverancen af elektricitet, men at forbedre den. Og det er vigtigt at sikre, NRG leverer til lave og konkurrence-dygtige priser.
Alt det vil jeg arbejde for i repræsentantskabet.”
Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 11. februar af IVAN MUNK, opstillet i EBELTOFT kreds C
rex