Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvorfor skal det være op ad bakke i de nye kommuner?

Hos den lokale afdeling af SF er man langtfra tilfreds med de vilkår, der bliver budt kommunerne det første år. Det ligger noget tungt med det kommunale selvstyre, mener man, og derom holdt SF`s mand i det kommende byråd følgende indlæg på det nyligt afholdte landsmøde i Kommunernes Landsforening:

”Det bedste ved at være nyvalgt kommunalpolitiker i Norddjurs Kommune er at mærke engagementet hos masser af borgere og offentligt ansatte.
Det gælder for eksempel gnisten hos fire højst forskellige ungdomsskoler, der godt vil være én, men med geografisk udbredning. Et fællesoplæg fra forældrebestyrelser om fremtiden for de 0-6 årige. Engagerede skolebestyrelser.
Demokratisk set er befolkningen bedre end politikerne. Fagforeningen 3-F har omstruktureret på Djursland i en demokratisk proces, som Lars Løkke kunne lære meget af. Ældreorganisationerne har omorganiseret, og idrætten og folkeoplysningen gør det nu.
Det værste er så, at regeringen modarbejder dette engagement. Statsdiktatet om kommuneskatten spænder ben for dialog mellem borgere og lokalpolitikere. Diktatet vingeskyder en fornuftig udligningsordning - i opbygnings-budgetåret. Vi nyvalgte kommunalpolitikere må sandelig godt bestemme: Hvor vi vil skære ned? I hvilken grad vi forringer service hos de unge, de gamle, folkeskolen. Hvilke af de nytænkende borgere og ansatte vi ignorerer mest.
Indtægtssiden bestemmer staten. I detaljen. Norddjurs har mange attraktive sommerhusområder. Ikke engang sammensætningen af indkomstskat og grundskyld får vi lov at afgøre lokalt.
Det er skuffende, at de radikale nu omfavner Dansk Folkeparti og regeringen med et skattediktat, der rammer opbygning af velfærd i nye kommuner.
KL"s bestyrelse har chancen for at fÃ¥ en ny start. Stop med at springe til pressen som løver og lave aftaler med regeringen som lam! Stop med først at tage afstand og sÃ¥ forpligte kommunerne til en regering, som modarbejder fair kommunesammenlægning! Som gør kommuneskat til statsdiktat.”
Skrevet af Mads Nikolajsen,
Hornsleths Allé 26, medlem af sammenlægningsudvalget for SF, som indlæg ved kommunernes landsforenings delegeretmøde og bragt i Randers Amtsavis d. 20. marts

Kilde:

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam