Som politiker i Danmark skal man kunne tåle
trusler, chikane og vold – men er det rimeligt?
Kommunalbestyrelsesmedlemmer i hele landet har nu fået tilsendt en pjece om hvordan man skal forholde sig og forebygge trusler, chikane, vold og andet som kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunalt ansatte landet over for tiden bliver udsat for. Sidst et brandattentat mod et byrådsmedlem i Korsør, som også er medlem af Dansk Folkeparti.
Konsekvensen er blevet, at KL (Kommunernes Landsforening) sammen med Politiets Efterretningstjeneste har udsendt den ovenfornævnte pjece til samtlige byrådsmedlemmer i Danmark.
I pjecen står blandt andet, at jeg som folkevalgt skal ændre mine vaner! Jeg skal, når jeg skal gå fra punkt A til punkt B søge alternative ruter! Jeg skal på offentlige steder, hvis jeg føler mig utryg, straks forlade stedet! Jeg skal gøre mig bekendt med området omkring de steder, hvor jeg befinder mig! Jeg skal sågu også være opmærksom på, om der er nogle der iagttager mit hjem og samtidig bede min nabo være behjælpelig med samme!
I selve hjemmet skal jeg holde dørene låst - også selv om jeg er hjemme - jeg skal holde arealet omkring hoveddøren oplyst og endelig skal jeg nøje overveje, om der skal/bør være navn på hoveddør/postkasse.
Jeg må indrømme, at det er noget af en livsstilsændring der her skal foretages, og er det overhovedet værd at skulle leve på en sådan måde?
Som repræsentant for Dansk Folkeparti har jeg i mit byrådsarbejde rejst mange specifikke sager, også sager som har berørt bestemte områder og befolkningsgrupper. Det er politik og netop det, er ikke kun min ret, men så sandelig også min pligt at gøre. I det daglige møder jeg mange mennesker, og det sker da også, at nogle ytrer deres mening om en specifik sag, men ikke i alle tilfælde hjælper argumentationer og man går til yderligheder. Jeg har været udsat for meget i min tid som byrådsmedlem, små puf når man går på gaden. Jeg har haft besøg af to såkaldte personer af anden etnisk oprindelse end dansk, som ikke ville forlade mit område før min hund syntes, at det kunne være nok. Jeg har fået telefonopringninger, sjofle breve og varer fra postordrefirmaer, jeg ikke selv har bestilt. Kun en eneste gang har jeg måtte ringe til politiet. Det var en direkte dødstrussel pr. telefon meget sent om aftenen. Jeg kunne genkende stemmen og anmeldte med det samme episoden, men personen havde på det tidspunkt polititilhold på politistationen, så man kunne ikke gøre noget ved sagen. Jeg fik imidlertid telefonnummeret på en landbetjent, som jeg kunne henvende mig til, hvilket jeg ikke orkede.
Selv om mange af disse tilfælde, og hvor personerne er helt uden for pædagogisk rækkevidde og ikke er til at tale med, kan det ikke være rigtigt, at jeg skal lægge mit liv om og ændre mine vaner. Er det tilfældet mener jeg, at omkostningerne ved at deltage i det politiske arbejde er for store og så må det politiske være uden min deltagelse. Om det er demokratiet eller pøbelen, der vil sejre vides ikke, men jeg vil i hvert fald gennemtænke meget nøje, om min politiske status og fremtid er alt bøvlet værd.
Med venlig hilsen
Bent Andersen
Byrådsmedlem for
Dansk Folkeparti og
i Norddjurs Kommune
Havnevej 53, Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof