En lokal ansat i plejeområdet er absolut ikke enig med flere brevskrivere i, at mere uddannelse uden videre er løsningen, når det gælder plejen af ældre og andre udsatte grupper. Hun mener, det først og fremmest er et spørgsmål om indstilling:
”Det er godt at fÃ¥ bedre uddannelse i ældreplejen, men jeg tvivler pÃ¥, det alene retter op pÃ¥ forholdene i ældreplejen.
Jeg bliver harm/gal/vred, når man nedvurderer det store arbejde, der bliver gjort af både hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere.
Hvordan kan man tro, at bedre uddannede har større moral – etik og medmenneskelighed – eller er bedre mennesker? Det er noget, man har med sig i sin personlighed, opvækst o.s.v.
Man skal have lysten til dét arbejde, vi udfører, og i det hele taget være glad for at arbejde med mennesker, der jo er vidt forskellige, og prøve at sætte sig i deres sted og pÃ¥ deres præmisser. Det hjælper ikke at lære om symptomer, Ã¥rsag og sygdomme, hvis man ikke kan tænke/se, det er nedværdigende at tisse i en ble – ligge vÃ¥d i lang tid – lugte – ikke komme i bad – hvor ondt, det gør at have liggesÃ¥r eller have det møgbeskidt.
Der bliver heller ikke mere tid til det enkelte menneske af uddannelse, som er på minut-tid til de forskellige opgaver, men min samvittighed byder mig at hjælpe, selvom minutterne er gået, så må jeg argumentere derefter for at få mere tid.
Jeg kunne ønske mig, at de mennesker, der udvælger elever, ser på, hvorfor de søger ind og på deres personlighed, og at der ikke var så mange, der søger ind til uddannelsen, som nærmest er tvunget til det p.g.a. arbejdsløshed, og at det er en kort uddannelse, men af lyst til arbejdet.
For mig at se er bedre uddannede ikke bedre mennesker, mere omsorgsfulde eller menneskelige end jeg, men jeg er jo ogsÃ¥ ”kun” SOSU-hjælper.”
Skrevet af SOSU-hjælper Inge Andersen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 6. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof