Af Ole Fjord, rektor for Grenaa Gymnasium & HF og erhvervsdirektør
Finn Pedersen, formand for gymnasiets bestyrelse
I en noget uvidenskabelig og useriøs analyse, foretaget af Dicar, center for analytisk journalistik, placeres Grenaa Gymnasium på en jumboplads som nr. 124 ud af 125 gymnasier i Danmark. I analysen indgår karaktergennemsnit, frafald og andelen af studerende som er i gang med en lang videregående uddannelse, 15 måneder efter at de har fået studenterhuen.
Især på grund af den sidste faktor kommer Grenaa Gymnasium langt ned på listen, fordi antallet af studerende fra Djursland som hurtigt kommer i gang med en lang videregående uddannelse, er væsentlig lavere end for eksempel i Nordsjælland. Her har mange forældre netop en lang videregående uddannelse, og de stimulerer naturligt nok deres børn til at gå samme vej. Analysemetoden "straffer" med andre ord Grenaa, fordi befolkningssammensætningen og traditionen for at tage lange videregående uddannelser er en anden end i Nordsjælland. Men dette siger jo intet om kvaliteten af undervisningen på gymnasiet.
Mens analysen kun interesserer sig for de lange videregÃ¥ende uddannelser, har gymnasiet i mange Ã¥r sendt mange studerende til de korte og mellemlange uddannelser, som jo er nok sÃ¥ relevante for samfundets sammenhængskraft. Hvad skulle vi gøre, hvis ikke der var pædagoger, sygeplejersker, datateknikere eller lærere? Medtages de korte og mellemlange uddannelser i analysen klarer Grenaa Gymnasium sig lige sÃ¥ godt som andre gymnasier, og det gælder ogsÃ¥ med hensyn til karaktergennemsnit og frafald. Det helt karakteristiske ved danske gymnasier er nemlig, at de ligner hinanden særdeles meget – og det gælder ogsÃ¥ gymnasiet i Grenaa. Det er ikke tilfældigt men et resultat af en bevidst politik, sÃ¥ man pÃ¥ de videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner kan bygge pÃ¥ et fælles videngrundlag uafhængig af, hvor de studerende har taget deres gymnasiale eksamen.
Dicars analyse er et godt eksempel på, at statistik kan bruges til rigtig meget, hvis man bærer sig ukritisk ad og ikke har modtaget en god undervisning, hvor man lærer, at man ikke kan sammenligne æbler, pærer og bananer. Derfor er det vigtigt for os at fastslå, at de nuværende elever på gymnasiet ikke bliver tabere i uddannelseskapløbet og at forældre på Djursland trygt kan sende deres unge til gymnasiet i Grenaa. Kvaliteten af vores uddannelse tåler fint sammenligning med resten af landets gymnasieskoler.
Den uddannelsesmæssige udfordring på Djursland ligger et helt andet sted. Sammenlignet med mange andre områder er gymnasiefrekvensen lavere, og det er det vigtigt at gøre noget ved. Morgendagens arbejdspladser stiller krav om mere uddannelse, og derfor har Djurslands UdviklingsRåd igangsat et arbejde på at udforme en Masterplan for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland. Det sker med Djurslands Erhvervsråd som koordinator og med kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner som deltagere. Planen offentliggøres sidst på året og bør blive det første syvmileskridt i retning af bl.a. at opgradere den uddannelsesmæssige baggrund på Djursland. Grenaa Gymnasium og HF er selvfølgelig meget optaget af denne udfordring og vil være at finde blandt dem, der går forrest i at udmønte indholdet i masterplanen.
Med venlig hilsen
Djurslands Erhvervsråd
Finn Pedersen
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
