Vi ved, at der er problemer med at få passet børn i Fjellerupområdet. I Nørre Djurs Kommune har vi gennem årene fået etableret en velfungerende børnepasningsordning. Vi har sikret børnepasningsgarantien, lokale børnehaver med individuelle, pædagogiske tilbud samt udbygningen i forbindelse med etableringen af integrerede institutioner.
Én af vore succeshistorier er oprettelsen af Fjellerup Børnehave. Her er børnehaven i øjeblikket ved at blive »kvalt« i sin egen succes. Børnene strømmer til fra nær og fjern, blandt andet som følge af reglerne om frit valg. Den meget lange venteliste til netop Fjellerup Børnehave medfører desværre, at der ikke er plads til nærområdets børn.
Vi er opmærksomme på problemerne med lange transportafstande og vil i første omgang foranledige, at problemet bliver diskuteret i kommunens børne- og kulturudvalg.
I dags- og ugepressen er vi i den senere tid blevet gjort opmærksomme på, at der er problemer med at få passet børn i Fjellerupområdet.
En række forældre i Fjellerupområdet har gjort os opmærksomme på, at de ikke frit kan vælge et pasningstilbud i Fjellerup. Det medfører nogle lange transportafstande og deraf følgende transporttider for de berørte forældre. Det har ikke været vores intention, at fritvalgsordningerne skulle give disse begrænsninger og dette bøvl for disse familier.
I Norddjurs Kommune er fremtidens visitationsregler for tiden til debat og beslutning. I denne forbindelse vil vi arbejde for, at det bliver muligt at få passet sit barn i lokalområderne.
PÃ¥ vegne af S i
Nr. Djurs Kommune
Peter Bo Jensen
Formand for Børne- og kulturudvalget i
Nørre Djurs kommune
og
Malte Larsen
Medlem af SLU i Norddjurs Kommune
Kilde: Grenaa Bladet
sof