Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tid til eftertanke på psykiatri- og handicap-området i Norddjurs



Tid til eftertanke på psykiatri- og handicap-området i Norddjurs

Jeg har som politiker fået mange skældud for vores håndtering af hele psykiatri- og handicapområdet i den kommende Norddjurs Kommune. Måske med rette, det er ihvert fald en tanke værd, om vi kunne have gjort det anderledes. For det har aldrig været hensigten ikke at ville lytte og gå i dialog med brugere og personale på institutionerne. Det er tiden, der er den store »skurk«.

Det er en stor opgave på en gang at skulle sætte sig ind i 2 1/2 ny kommune og overtagelse af 11 amtslige anstitutioner på rekordtid, samtidig med, at regeringen holder os i en skruestik økonomisk, der betyder, at vi skal finde besparelser.

Budgettet skal være færdigt til vedtagelse senest den 11. oktober, og forvaltningen har arbejdet hårdt for at nå dette mål og bl.a. været i kontakt med ledere fra både amt og kommune. Men der har været »malet med de store penselstrøg«, og alle detaljerne og tid til at lytte til alle de involverede parter, har der ikke været den fornødne tid til. Jeg beklager meget, at det har medført vrede og frustrationer, og at det er blevet oplevet som en dårlig velkomst til de amtslige institutioner. Jeg vil jo netop det modsatte: at alle føler sig velkommen og værdsat.

Men kommer tid kommer råd! Jeg deltog i borgermødet i Ørum, jeg har med interesse læst hvert et høringssvar og vil gøre, hvad jeg kan for at få rettet op på den dårlige stemning. Der er nu enighed om at sige ja til den ekstra million vi socialdemokrater hele tiden har kæmpet for, så der kan startes op på dette område i 2007 uden de helt store besparelser, og det er i hvert fald et positivt signal.

Jeg ønsker og håber, at der kan skabes grundlag for et godt samarbejde mellem de kommunalt ansatte og de tidligere amtsligt ansatte både på psykiatri- og handicapområdet, så viden plus viden kan blive til endnu mere viden - til gavn og glæde for både personale og brugere. Netop på dette område bliver der brug for et stærkt fagligt miljø. Med ønsket om et godt samarbejde.


Med venlig hilsen
Jytte Schmidt (S)
Voksen og Plejeudv.
i Norddjurs Kommune



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam