Ja, 22.000.00 kr. er beløbet, hvis finansloven vedtages uden ændringer omkring afsnittet omkring alm. boliger (Landsbyggefonden) er det et beløb, som hver enkelt lejer i det almen nyttige byggeri har bidraget med til regeringens skattestop. På bekostning af renoveringer og forbedringer i det almennyttige byggeri. Vi, som bor i disse boliger, har troligt indbetalt hver måned til landsbyggefonden, for det er lovstof og ikke til at ændre. Hvad vi troede lovstof var, at disse penge skulle retur til de retmæssige almennyttige ejere, og bruges efter lovens bogstav!
Men i København, ovre på borgen, sidder der en mægtig mand ved navn Thor, og han har bla. udtalt til avisen 24 timer; Lejerne må være solidariske, ja hvad mener I. 11,1 milliarder, hvad har husejerne, sommerhusejerne m. f. bidraget med? Til statens bugnende pengekasse. Socialminister Eva Kjær Hansen beroliger dog lejerne med følgende sætning: Huslejestigninger kommer ikke på tale! Bare så I ved det. Hvad hun helt præcis mener med dette, svæver i det uvisse.
Så lige til sidst, den store Thor på borgen har tilbudt statsgaranti til det eller de lån, som fonden skal ud at optage. I første omgang omkring en halv milliard, for der er jo ingen penge i fonden og med disse lån til skattestoppet, vil årstallet være ca. 2020-25 inden der er mønter i fonden, og dette selvfølgelig kun hvis staten ikke stjæler flere af lejernes penge. |