Brug for flere penge til landdistrikterne En aktiv landdistriktsforeningsmand fortæller i det følgende om, hvorledes regeringen efter hans opfattelse fortsætter med at støtte de fÃ¥ landmænd frem for de ”almindelige” borgere, der er flest af i nutidens landdistrikter:
”Afvikling af landdistrikterne vil desværre fortsætte med uformindsket styrke, og dermed er intentionerne i EU`s landdistriktspolitik saboteret.
Funktionerne i landdistrikterne bliver stadigt færre. Færre skoler, færre biblioteker, færre pæne huse, Færre penge i landdistrikterne. Denne udvikling er uundgåelig, hvis ikke der bringes en ny landdistriktsforståelse og ressourcer ind i en bred landdistriktsudvikling.
Op i 1950`erne var landdistrikterne lig med landbrug og dermed lig med fødevarer, og landbrugsøkonomien udgjorde halvdelen af nationens eksistensgrundlag. Før den tid bidrog landdistrikterne med endnu mere. På dén måde var det forståeligt, at landdistrikterne og dermed landbruget automatisk var en del af befolkningens bevidsthed, stolthed og selvforståelse.
Men også længe efter 1950`erne og helt op i vore dage er der stærke reminiscenser af denne selvforståelse omkring landbrugets betydning for nationens økonomi. I en undersøgelse fra omkring 2003 overvurderer et stort flertal i befolkningen landbrugets økonomiske rolle.
Hvad betyder denne opfattelse for landdistriktspolitikken og udviklingen i dagens Danmark og for levevilkårene for de for 650.000 ikke-jordbrugere i landdistrikterne?
Gruppen af landsbyboere og landboere (ikke-jordbrugere) udgør 80% af landdistrikterne. De er stort set ikke en del af landdistrikts- eller rettere landbrugsstøtte-politikken. De betaler som alle andre borgere mange tusinde kroner om året til landdistrikterne/landbrugsstøtten (4.000 kr. pr. person).
Med EU`s landdistriktsprogram havde Folketinget mulighed for at investere 400 kr. pr. person i en støtte til en bred landdistrikts-udvikling. Et snævert flertal valgte at investere kun 40 kr. pr. borger!
I kroner og øre ser det sådan ud, at 20% af befolkningen i landdistrikterne fortsat får 10,3 mia. kr. i direkte støtte og formentlig det samme i indirekte støtte. Altså ca. 20 mia. kr. årligt.
De 650.000 personer i landdistrikterne, som udgør 80% af beboerne, modtager maksimalt 200 mio. kr. Det vil sige, at de modtager ca. én procent af den samlede støtte, som skatteborgerne tildeler landdistrikterne. Regeringen kunne have tildelt ca. 10% af de samlede støttemidler – ca. to mia. kr. Kun ca. 200 mio. kr. kunne det blive til.
Fødevareminister Hans Chr. Schmidt rejser for tiden rundt i landet og fortæller, at det er Danmarks-historiens største satsning.
Spørgere man ham, om det giver udvikling eller afvikling, svarer han i retning af, at det giver en mindre afvikling af jordbrugernes økonomiske situation end ellers. Spørger man ham om, hvor mange flere arbejdspladser det giver, siger han, at dét vil tiden vise. Spørger man ham om, hvorledes det forbedrer levevilkårene for de mange, svarer han, at han ikke er landdistriktsminister, men landbrugsminister.
Spørger man ham, om han vil diskutere landdistriktspolitik og landdistrikternes fremtid, svarer han, at dét vil han gerne, men det må blive en anden gang.
Der er behov for en bred debat omkring landdistriktspolitikken i Danmark. En debat, der er mere end énsidige store tilskud til landbruget. En debat, hvor der ogsÃ¥ drøftes 650.000 landdistrikts-borgeres levevilkÃ¥r fremover.”
Skrevet af Torkil Forman fra Thorsø på vegne af foreningen Udvikling af Landboliv i Randers Amtsavis d. 31. januar | 
05/05 2023
