Savner visioner i skoledebatten
En dame fra Gjerrild gør i det følgende et forsøg på at provokere til en mere visionær debat om fremtidens skoler i den nye kommune. Hun savner kvalificeret modspil fra både politikere og embedsmænd, der efter hendes opfattelse slipper for nemt om ved tingene ved at sige offentligt, at de ingen forudfattede synspunkter har på skoleområdet. Det lyder godt, men dækker over manglende visioner, frygter hun:
”Torsdag d. 18. januar deltog jeg i et offentligt møde i Ørum Aktiv Center. Mødet var indbudt af kommunalbestyrelsens udvalg for skoleområdet, og emnet for mødet var optakt til en kommende debat om og plan for skolekvalitetsudvikling. Mange interesserer sig for udviklingen af kommunens skoler, og vi var mange mødedeltagere.
Leif Lahn indledte mødet og inviterede forældre såvel som ansatte til at være trygge og deltage i en forestående debat om skoleudviklingen i Norddjurs Kommune.
Finn Mikkelsen, chef for skoleområdet, orienterede dernæst om planen for trin 1 i den forestående skolekvalitetsudviklings-proces. En lille arbejdsgruppe er ved at udarbejde et debatoplæg som vedrører strukturen for kommunens skoler. Skolelederne modtager snarest debat-oplægget og har én måned til at diskutere og besvare arbejdsgruppens spørgsmål/oplæg sammen med skolebestyrelserne og de ansatte. En kommunalt ansat økonom skal udarbejde beskrivelse af hvilken kvalitet, man får for 1 krone på en lille og en stor skole. Med udgangspunkt i de indkomne svar og økonomens beskrivelse udarbejder forvaltningen et oplæg til en model, som forelægges politikerne, og som sendes ud i offentlig høring i juni og juli måned. Herefter begynder den politiske behandling i august, og en plan forventes vedtaget i oktober og iværksat til januar 2008. De efterfølgende trin i processen har vi til gode at høre om.
Dernæst var der foredrag ved Ninna Schmidt, som er professor i økonomi med interesse for og viden om Folkeskolen.
Jeg forundres, og jeg har en række spørgsmål til den fremsatte plan og proces. Det undrer mig, at hverken politikere eller skolechefen relaterer deres tanker til kommunens værdisæt og den nys udarbejdede børn- og unge-politik. Og det undrer mig, at både Leif Lahn og Finn Mikkelsen finder det vigtigt at understrege, at de ikke har nogen mening om noget ang. den forestående skolekvalitetsudvikling. De gør det hver især klart, at den kommende proces må vise, hvor kommunens folkeskoler skal bevæge sig hen. Jeg finder deres udsagn og udgangspunktet for deres oplæg uigennemsigtige. Og det rokker ved dén tryghed, som Leif Lahn forsøger at få mig til at føle.
Politikere må gerne og skal gerne have holdninger til de områder, de arbejder med. Og jeg tager det som givet, at chefen for skoleområdet har visioner for skoleudviklingen i kommunen. Og jeg vil som borger gerne høre om deres holdninger. Ligesom jeg ønsker at høre om hvilke afgørende vigtige overvejelser, der ligger bag beslutningen om hele processens struktur og forløb. Hvad ligger til grund for en beslutning om, at der kun må diskuteres struktur i fase 1? Hvad begrunder, at man adskiller struktur, kvalitet, form og indhold? Hvad underbygger, at dét er en fornuftig måde at arbejde med skoleudvikling på? Hvad ligger til grund for kun at invitere én oplægsholder, og hvorfor lige en professor i økonomi? Fra hvilke vinkler vil man se på kvaliteten for 1 krone i kommunens folkeskoler? Skal denne måles ved hjælp af resultater i læsetests, undersøgelse af elevtrivsel, udsagn om undervisningsmiljøets kvalitet, lærernes faglige niveau og efteruddannelse, familiernes tilknytning og ejerskabsfølelse i forhold til den enkelte skole, skolernes regnskab, eller hvad har man tænkt sig som parametre, man vil måle på?
Endelig er der lagt plan for en høringsfase, som stort set vil komme til at ligge i sommerferie-perioden. Jeg synes, dét er uhørt.
Det er min opfattelse, at der ligger mange grundlæggende antagelser og holdninger bag den skitserende plan for trin 1, og jeg bliver utryg, når både udvalgsformanden og skolechefen understreger, at de ikke har nogen holdning til skoleudviklingen i kommunen. Dét burde de om nogen have. Og de burde underholde os med deres holdninger og på denne baggrund indgå i debatter og være igangsættere af kreative og fantasifulde udviklingsprocesser for folkeskoleområdet med ansatte, forældre og børn.
Jeg tror, at alle ønsker, at vores børn trives bedst muligt og udvikler sig mest muligt såvel fagligt som personligt i løbet af deres skoletid. Lad os dog sætte processer i gang, som kan udvikle og ikke afvikler vore skoler. Processer, der opbygger netværker – faglige såvel som sociale – børnene imellem, lærerne imellem, forældrene imellem, almen-skole og special-skole imellem. Lad os satse på trivsel, glæde og stolthed i forhold til egen skole og arbejde med at tage på studieophold hos hinanden, børn og voksne. Lad os udveksle gode idéer i forhold til læse- og matematikindsats, idéer til at udvikle de kreative fag og natur- og miljøfaget, så børnenes lyst og mod til at fordybe sig i skabende og nysgerrighedsfremmende processer styrkes.
Jeg synes, der er mulighed for at igangsætte spændende, udviklende processer på skoleområdet. Og jeg oplever, at det er noget ganske andet, man går efter. Om man nu kan se det eller ej, vil være ved det eller ej.
Og tilsvarende forholder det sig indenfor andre af kommunens områder og opgaver.
Jeg savner visioner for udviklingen af Norddjurs Kommune, ikke bare stykkevis og delt, men samlet og helt. Vi har store muligheder for at præge udviklingen i vores kommune, for at sætte vores lokale præg på udviklingen. Jeg oplever politikere, som gør en dyd ud af ikke at mene noget og af ikke at ytre sig i det offentlige rum. Jeg savner politiikere, der har visioner for den samlede udvikling af Norddjurs Kommune. Jeg savner levende debatter, inddragelse, ligeværdighed og samarbejde. I stedet får vi hurtigt arbejdende arbejdsgrupper med bundne opgaver, høringsrunder i sommerferie-perioden, uprofessionel behandling af høringssvar og politikere, som træffer beslutninger på spinkle grundlag under henvisning til: ”Det er jo udviklingen”. Og de bagvedliggende antagelser og værdier, ja, de er da at finde på kommunens hjemmeside!
Selv kan jeg vælge at lade være med at engagere mig i kommunens planer for skoleudviklingen, da jeg bor i en del af kommunen, hvor man for mange år siden valgte at nedlægge folkeskolen. Vi har i dag en dejlig, velfungerende friskole, som er en god skole for børnene og et vigtigt lokalt og kulturelt samlingssted. Jeg kan også vælge at lade være med at engagere mig i debatten om og beslutningsprocessen for biblioteksområdet og andre af de kommunale forvaltningsområder. Men det ligger mig faktisk meget på sinde, at politikerne mødes i øjenhøjde med borgerne, og at politikerne vælges på og holdes fast ved deres politiske visioner også efter valgdagen. At politikerne har en helhedsplan for kommunens udvikling, herunder en plan for udviklingen i lokalområderne, og at udviklingen sker i et aktivt samarbejde mellem borgerne, brugerne og politikerne.
Den skitserede plan for skoleområdet minder mig om den korte proces, vi netop har været igennem på biblioteksområdet, som kommer til at betyde lukninger af velfungerende og meget besøgte biblioteks-filialer til fordel for fire store centrale biblioteker. Derfor bliver jeg utryg, undrer mig og fremsætter spørgsmål, som jeg håber, nogen vil besvare.” Skrevet af Susanne Damborg Sørensen fra Gjerrild i Lokalavisen d. 7. februar |
05/05 2023
