Skammelig behandling af flygtninge En dame fra Randers giver i det følgende udtryk for sin vrede og skam over de efter hendes opfattelse helt forkerte udvisninger af børn og unge, som medierne opruller for tiden:
”Så du TV2-udsendelsen ”De hjemsendte børn” d. 8. februar?
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Jeg skammer mig over at være dansk lige i øjeblikket.
Der har været alt for mange sager som disse fremme på det seneste. Sager, hvor indvandrere med fast job bliver udvist, og unge, som er kommet til Danmark i en alder af et-to år bliver udvist. De kender ikke dét land, de er født i, og kan ikke sproget.
Danmark er blevet et land, som sparker til dem, der allerede ligger ned. Det er dét, der kommer ud af at stemme på DF. De vil have alle med en lidt mørkere hudfarve ud af Danmark, koste hvad det vil. Føj!”
Skrevet af Hanne Borre fra Randers i Randers Amtsavis d. 13. februar |