Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lad os få en anstændig flygtningepolitik!



Lad os få en anstændig flygtningepolitik!
Én af de oprindelige initiativtagere til ”Præsteinitiativet” har ogsÃ¥ skrevet et indlæg i anledning af Hans Kortbeks anvendelse af ordet ”følelsporno” i forbindelse med mediernes beretninger om udviste kriseramte familier:



To dokumentarudsendelser på TV2 viser resultaterne af regeringens udvisningspolitik, de menneskelige katastrofer i asylcentrene og blandt de udviste flygtninge i Kosovo.

Voksne, der er blevet sindssyge af overgreb i deres hjemlande og utrygheden efter flugten. Børn, der vokser op med forældrenes følelsesmæssige kaos som et højst usikkert bagland og efter udvisningen til deres "hjemland" er totalt fremmedgjorte. Nogle taler og forstår end ikke hjemlandets sprog.

Endelig interesserer nogle medier sig for de uhyrlige omkostninger af udvisningspolitikken og viser, ikke blot en enkelt familie, men en hel række, samt udtalelser fra de ansvarlige politikere. Udsendelserne er en øjenåbner for det danske folk, en appel til danskernes empati, den grundlæggende og helt nødvendige egenskab at kunne sætte sig i andre menneskers sted.

Desværre har en del medier i mange år udbredt "følelsesporno" ved kraftigt at appellere til angst, frygt og had til flygtninge og udlændinge, særligt muslimer. Hos nogle danskere er den naturlige empati blevet overdøvet af angst og frygt. Eksempelvis dækkes uro og gadevold i Gellerup og Vollsmose intensivt. Skønt de allerfleste beboere tager afstand fra volden og lever et fredeligt liv, så vækker alene de to stednavne ubehagelige associationer hos danskere.

I 1990'erne blev asylansøgere, der forsøgte at komme til Danmark, et fast indslag i tv-nyhederne. Det blev betegnet som en "invasion", så man kunne tro, det drejede sig om en erklæret krig og ikke om asylansøgere.

Konsekvenserne af mange mediers og politikeres appel til danskernes angst, frygt og had ser vi nu i en umenneskelig udvisningspolitik.

Med Danmarks stærke humanitære traditioner i ryggen mÃ¥ vi sige nej til umenneskelig behandling af flygtninge og asylansøgere. Alt for længe har angst, frygt og had været bestemmende for den danske flygtninge-, udlændinge- og integrationspolitik.”


Skrevet af Bodil Hindsholm Hansen,
Udbynedervej 16, Havndal,
ordfører for "Borgere for et anstændigt Danmark", i Randers Amtsavis d. 20. februar


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam