Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Man vil udvise en pligtopfyldende og velintegreret pige – men hvorfor?



Man vil udvise en pligtopfyldende og velintegreret pige – men hvorfor?


Aida Havolli fra Grenaa skal udvises. Det har de danske myndigheder bestemt. På trods af megen pressedækning og adskillige protester imod beslutningen fastholder myndighederne, at Aida skal udvises. Åbenbart for enhver pris. Alle gode argumenter preller af på beslutningstagerne, og al synd fornuft er koblet fra. Det vil jo være forfærdeligt at indrømme, at man har taget en forkert beslutning. Så stemples man jo som utroværdig, og en utroværdig politiker stemmer man da ikke på, vel?

Men hvem er hun, denne »fæle« pige, der åbenbart har gjort noget så forfærdeligt, at hun for enhver pris skal ud af landet? Har hun udøvet vold? Har hun sat ild til et pizzaria? Eller har hun gjort noget, der er meget værre? Siden hun skal have en så hård straf!!

Nej. Aida er såmænd »bare« en helt almindelig pige på 24 år, der troligt passer sin uddannelse på Grenaa Tekniske Skole. Omkring den 1. juli er hun færdig. Så har hun taget en HTX-eksamen. Samtidig har hun fået en elevplads på apoteket i Ebeltoft pr. 1. august. Vel at mærke en elevplads indenfor et fag, hvor man mangler elever. Hun er en både sød og dygtig pige, der endda retter sine klassekammerater, hvis de laver fejl i faget dansk. Selv om Aida er kosovo-albaner af oprindelse, mestrer hun det danske sprog særdeles godt.

Hvis du også synes, at Aida skal blive i Danmark, kan du gå ind på hjemmesiden www.onlineunderskrift.dk og skrive her. Eller du kan maile til aidadanmark@gmail.com, og så får du automatisk tilsendt linket til din mailboks.

I hvert fald fastholder myndighederne, at hun skal ud af landet. De kan ikke tales til fornuft. Derfor må man kraftigt overveje, om man har stemt på de rigtige politikere. Tænk på det, hvis du har stemt på et af de partier, der går ind for en stram udlændingepolitik. Der er nogle, der skal betale for det ekstra glas rødvin, du får råd til via skattelettelser. Er en af dem Aida Havolli?



Med venlig hilsen
Peter Ribergaard
Solbakkevej 24
8500 Grenaa


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam