Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Uroligheder er en kulturkamp



Uroligheder er en kulturkamp
En mand fra Randers har skrevet et indlæg i dag, hvori han giver sin opfattelse af balladen omkring Ungdomshuset. I modsætning til gårsdagens indlæg fra en mand i Ebeltoft, der handlede om den seneste tids uroligheder som et resultat af dårlig opdragelse, ser dagens skribent tingene fra det stik modsatte synspunkt. Han opfatter det skete som en unødvendig voldsom samfundsreaktion mod alt, hvad der er alternativt:



Siden torsdag, da Ungdomshuset i København blev ryddet, står det mere og mere klart, at det handler om meget mere end kampen for et ungdomshus.

Fra politiets side - godt støttet af politikere i både borgerrepræsentationen og ikke mindst regeringen - er der et ønske om at finde, hvad der for dem kan betegnes som den endelige løsning på Ungdomshuset, Christiania og andre steder i Dannevang, hvor der stadig er lidt modkultur tilbage.

Politiet benytter metoder, som vi aldrig tidligere har set anvendt - med det formål én gang for alle at fjerne al modkultur i København.

Torsdag aften blev der på et tidspunkt udstedt en generel arrestordre på dele af Nørrebro. På to døgn er der anholdt flere end 600 personer. Der er foretaget varetægtsfængslinger i massevis, hvor der gives 14-27 dages fængsling med henvisning til en risiko for, at de ville fortsætte demonstrationerne og protesten mod rydningen.

Lørdag blev der foretaget 10 ransagninger uden dommerkendelser hos lovlige foreninger, hvor alle tilstedeværende blev arresteret.

Ved grænseovergange er der skærpet kontrol efter - og afvisning af – personer, der ser mistænkelige ud (efter politiets opfattelse).

I Århus registrerer og fotograferer politiet "autonomlignende" typer og sender informationerne til politiet i København. Unge på vej til København for at deltage i lovlige demonstrationer bliver stoppet i togene.

Politiet er med denne metode med til at optrappe situationen - noget der bestemt ikke er behov for i denne situation. Det er ikke muligt at fjerne manges frustrationer ved masseanholdelser.

Behovet for et ungdomshus og de mange politiske og kulturelle aktiviteter, som det stÃ¥r for, forsvinder ikke, nÃ¥r gadebÃ¥lene brænder ud, og de sidste arrestordrer er givet.”

Skrevet af Henrik Traberg,
Elmevej 15, Randers, i Randers Amtsavis d. 6. marts


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam