Arbejderne byggede Kolindsund
Som Leo Dolmer helt rigtigt skriver i Grenaa Bladet den 27. feb. 2007, så knoklede flere hundrede arbejdere i 12 timer om dagen for en ussel løn nede i Sundet.
Ja, det gjorde de, siger jeg, og det var ene og alene for, at især de store bønder kunne få mere jord for skatteydernes penge. Vi kan da godt mindes surt slid og grov udnyttelse af arbejderklasse og natur for 100 år siden; men vi kan sagtens nøjes med digerne om de 2 landkanaler med tilhørende pumpestationer som museum.
Derimod er Ungdomshuset Jagtvej 69 fuldt bevaringsværdigt. Det blev også bygget for 100 år siden; men det var glade arbejdere, der med kamp og gejst satte et hus for frihed og demokrati. 8. marts blev i dette hus i 1910 udnævnt til Kvindernes Internationale Kampdag.
I onsdags blev dette stykke arbejderkultur revet ned af det forstenede danske samfund i en blodrus vendt mod socialismen specielt, men også mod ytringsfrihed og mangfoldighed generelt.
Ligesom på Nørrebro er det også her på Djursland den hellige, private ejendomsret, der bestemmer over mennesker, kultur og natur. Det er den dumme pengemagt og ussel mammon, der er de danske værdier.
I juni 2006 gav staten 200.000 kr. til en undersøgelse af Kolindsund som sø. Pengene blev brugt til noget andet, så nu står vi der med hovedløse påstande fra bønderne og borgmester Torben Jensen, der slynger om sig med myter og forkerte tal. Her er noget af det, de ikke vil vide:
En særlov kan ikke give sundbønderne grundlovssikret ret til Sundet - hverken nu eller i al fremtid. Særloven fra 1934 blev givet for at sundbønderne kunne få statstilskud, når de passede anlægget. Søbunden kan synke flere centimeter om året ved intensiv dyrkning af den organiske jord, der bliver omdannet til kvæl-stofgødning (100 - 200 kg N pr. hektar om året) og til klimagassen CO2. Vanddybden i Sundet som sø vil blive ca. 3 meter, de flest steder lavere, men i store områder vil der være 4 - 5 meters dybde.
Der bor kun ganske få familier; men der er over 100, der har jord i Sundet.
Kolindsund er et offentlig pumpelag under tilsyn af offentlig myndighed, som skal give politiske tilladelser og økonomisk støtte for, at dyrkningen af korn kan fortsætte på den gamle søbund.
Heller ikke i dag kan bønderne bruge Sundet til hvad de har lyst til; de har ikke den totale brugsret. Og her til sidst: Hvis korn falder i pris og energipriserne stiger, fx på grund af dyre biogasanlæg, så skal der rationaliseres, investeres i nyt og tænkes i kroner og øre. Grøfter skal graves op og dræn graves ned. Diger skal forstærkes og kanaler skal aflede større vandmængder. Det er store indgreb, så det kan hurtig blive langt mere rentabelt for bønderne med en sø.
Med venlig hilsen Mogens Overballe Tustrup Enhedslisten på Djursland |