Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Han blander sig i præsters arbejde



Han blander sig i præsters arbejde
En præst fra én af Århus-forstæderne er fortørnet over Kim Christiansens (DF-MF for Djursland) angreb på politiserende præster. Han skriver:



Kim Christiansen (DF) roder i dén grad rundt i begreberne i sit angreb på politiske prædikener. Han vil have kirkeministeren til at gribe ind og diktere regler for, hvad præster må sige, men skævheden er tydelig:

Mens præster ikke må blande sig i politik, må politikerne åbenbart gerne blande sig i præsternes forkyndelse.

Jeg er enig med Kim Christiansen i, at en præst ikke skal prædike partipolitik, og derfor deltog og deltager jeg heller ikke i præsteinitiativet. Men det er alt for firkantet at sige, at præster bare ”ska forkynde evangeliet”.

Så simpelt er det heldigvis ikke, for det kristne budskab har også noget at sige om denne verden.

Derfor må det nødvendigvis blive politisk og ideologisk og værdibåret og provokerende og subjektivt.



Sådan har det været i 2000 år, og jeg finder det spændende, at både jeg og Søren Krarup kan kalde os kristne forkyndere.

Så kan vi tage diskussionen og skænderierne og fortolkningerne derfra.

Kim Christiansen føler sig stødt, når en præst taler om, at vi skal tage dét ansvar alvorligt, som Gud har givet os for vores planet.

Jeg føler mig stødt, nÃ¥r Kim Christiansen kalder nogle af mine medforkyndere for ”snu sataner”.

Og jeg kan ikke lade være med at få dén mistanke, at det ikke så meget handler om, at præsterne har prædiket politisk, men især at de har sagt noget, Kim Christiansen ikke er enig i.

Det er langt ude på overdrevet, når det forlanges, at kirkeministeren skal gribe ind. Hvad skulle han dog blande sig i dét for?

Det er dén slags, vi har biskopper til. Og hvordan skulle man stille regler op for præsternes prædikener for at være sikre på, at Kim Christiansen ikke blev stødt på manchetterne?

Skal præsten nøjes med at læse evangelie-teksten op og så sige Amen? Er dét fredeligt og upolitisk nok?

Folkekirken skal ikke bare være en kulturbevarende institution, der kan bevare dét Morten Korch-Danmark, som Dansk Folkeparti elsker så højt.

Folkekirken skal provokere lige præcis så meget, som kirkens Herre gjorde det for 2000 år siden.

Og sÃ¥ kan det nok ikke undgÃ¥ at blive lidt politisk en gang imellem.”

Skrevet af sognepræst og R-folketingskandidat Morten Skovsted fra Hjortshøj i Randers Amtsavis d. 28. marts


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam