Tak til
 






  
05/05 2023

GRENÅ:Reformen og beskæftigelsen

Det er lidt vildt, men i dag bringer vi 2 indlæg fra den samme mand vedrørende den så vigtige strukturdebat. Socialdemokraten Lars Møller har i det følgende sat speciel fokus på forslaget om at lade storkommunerne overtage arbejdsmarkedsområdet:

”Jeg er meget betænkelig ved Strukturkommissionens forslag om at overføre al beskæftigelsesindsats til kommunerne.
Som sådan er jeg ikke modstander af et énstrenget system, men det skal i så fald være en statslig model, der giver arbejdsmarkedets parter indflydelse og ejerskab til den nationale beskæftigelsesindsats.
Mine betænkeligheder ved at overføre beskæftigelsesindsatsen til kommunerne går på følgende:
Det vil blive svært at lave en overordnet indsats mod ledigheden. Indsatsen vil blive præget af en meget forskellig indsats fra kommunerne. Kommunerne kan nemt miste overblikket over den enkelte lediges beskæftigelsesmuligheder, idet der jo også er jobmuligheder uden for kommunegrænsen.
Det vil ikke gavne den stadigt stigende mobilitet på arbejdsmarkedet, at beskæftigelsesindsatsen deles op efter kommunegrænser. Der kan opstå en forskelsbehandling afhængig af, hvor mange penge de enkelte kommuner sætter af til indsatsen for de ledige.
Hvis arbejdsmarkedets parter skubbes ud på sidelinien, er der en risiko for, at det kan forringe deres engagement i at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.
Erfaringer fra Holland med et énstrenget, decentralt system er ikke for positive.
Alt i alt er jeg bange for, at den enkelte ledige får en dårligere service, hvis Strukturkommissionens forslag føres ud i livet, og dét er vel ikke meningen.”
Skrevet af det socialdemokratiske byrådsmedlem i Grenå, Lars Møller, i Randers Amtsavis lørdag d. 17. januar

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam