Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lad os feje for egen dør, inden gæsterne kommer!



Lad os feje for egen dør, inden gæsterne kommer!
Socialdemokraternes miljøordfører tager i det følgende regeringen i lære ved at gøre opmærksom på, at miljøindsatsen har haltet de seneste år. Det kunne være rart at få rettet lidt op på, inden gæsterne kommer fra hele verden til topmødet i Danmark i 2009, mener han:



””Selve Dagen for Selskabet – lad os antage, det er en stor Middag – vil det (....) være klogt at begynde Forberedelserne i god Tid” – Emma Gad, 1947

Vi får fint besøg i 2009. Den danske hovedstad skal danne rammen om en vigtig runde i de internationale klimaforhandlinger. Det er glimrende at invitere gæster, og Socialdemokratiet vil gøre sit til, at middagen bliver vellykket.

Det er afgørende, at dén værtsopgave, som er blevet Danmark betroet, bliver varetaget til ug. Opgaven lyder i al sin besværlige enkelhed på at få hele verden til at bakke op om nye ambitiøse og bindende mål for at nedbringe den globale udledning af drivhusgasser. Vigtigheden af, at vi får det optimale ud af mødet, kan ikke overdrives.

Som citatet ovenfor af Emma Gad viser, bør en god vært altid være velforberedt. Ikke mindst skal man sørge for, at dét sted, hvor man modtager gæsterne, er rent og pænt. På dét punkt halter den danske klima- og energipolitik bagefter. Regeringen har spildt fem vigtige år i klimakampen.

Næppe var blækket tørt på Bendt Bendtsens ministerudnævnelse, før han stolt bekendtgjorde, at han personligt havde stoppet anlægget af tre havvindmølle-parker. VK-regeringen fjernede også tre fjerdedele af energiforskningen, og udbygningen med vedvarende energi gik helt i stå. Selv trods politiske aftaler med oppositionen om bygning af vindmøller, er udbygningen standset. I 2001 blev der stillet næsten 700 nye vindmøller op i Danmark. I 2005 blev det til 18 nye vindmøller, og sidste år var tallet ni.

Dét bekræfter nye tal fra Energistyrelsen. Tallene viser, at det danske energiforbrug i 2006 steg med 6,2%, og at CO2-udledningen steg med hele 16% i forhold til 2005. Det er især de kulfyrede kraftvarmeværker, der bærer ansvaret for stigningen. Det er med andre ord en kulsort middag, vi inviterer verden til i 2009.

Danmark skal igen være foregangsland og dermed yde en vigtig indsats i den globale kamp mod klima-katastrofen. Danskerne vil gerne være med. Der er et ønske om en anden politik med et helt andet politisk engagement. Vi må omstille os til energieffektivitet og VE. Dét sætter et godt eksempel og giver et reelt bidrag til at afværge klimatruslen.

Med klimatopmødet vil alles øjne hvile pÃ¥ Danmark. Vi mÃ¥ ikke svigte. Lad være med at lade mørkemændene i de økonomiske ministerier dirigere. De mørkemænd der mener, at klimamÃ¥lene er ”kejserens nye klæder” og et ”waterpas uden boble”.

Klimaproblemerne er et personligt ansvar for alle mennesker. Men dem, der tager de politiske beslutninger, har det største ansvar.”

Skrevet af S-energiordfører Torben Hansen i Randers Amtsavis d. 29. marts


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam