Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Brug for bedre opbakning til offentligt ansatte



Brug for bedre opbakning til offentligt ansatte

Et V-folketingsmedlem gør i det følgende rede for, hvordan hun og hendes parti hellere vil skabe bedre teambuilding frem for de af S foreslåede minimumsstandarder i den offentlige sektor:



En simpel fremskrivning af alderen på de offentligt ansatte viser, at 200.000 af dem vil gå på pension i løbet af de næste ti år. Det er ikke den eneste årsag til, at vi skal sætte fokus på de vilkår, som de offentligt ansatte arbejder under, men det sætter selvfølgelig tingene i relief - hvis stat, regioner og kommuner ikke er attraktive arbejdspladser, skaber vi i løbet af få år et kæmpe samfundsproblem, for så kommer vi til at mangle kvalificerede hoveder og hænder til at løse opgaverne.

På Christiansborg har vi hørt, at Socialdemokraterne vil få styr på den offentlige sektor ved, at man fra centralt hold fastsætter nogle minimumsstandarder for offentlig service, som så skal opfyldes i hele "systemet". Men jeg mener, at det er udtryk for en grundlæggende mistillid til de offentligt ansatte medarbejdere.

Jeg vil hellere, at man tager bestik af medarbejdernes faglige kvalifikationer og deres personlige egenskaber og giver dem mulighed for at løse opgaverne, som de mener, at de skal løses - i respekt for deres lyst, vilje og evne til at udføre det arbejde, som samfundet gerne vil have udført.

For eksempel skal der investeres i uddannelse af ledere i offentligt regi. En læge, der er dygtig til sit fag, behøver jo ikke at være en dygtig leder for sine medarbejdere. Men når mulighederne er til stede, er det noget, der kan læres.

Moderne ledelse drejer sig i høj grad om at uddelegere opgaver og ansvar i overensstemmelse med de kompetencer, man råder over i et team - altså både hos lederen og blandt medarbejderne. Og medarbejderne har uddannelse og engagement til at bidrage med konstruktive løsninger på problemerne - eksempelvis er det ofte dem, der har den direkte kundekontakt, og det giver dem erfaringer, der kan udnyttes til gavn for fællesskabet. Dermed får de også større arbejdsglæde.

Uanset om man arbejder pÃ¥ et sygehus - som jeg personligt har bedst kendskab til – eller et andet sted i den offentlige sektor, er det vigtigt, at de ansatte fÃ¥r den størst mulige frihed til at formulere opgaverne, tilrettelægge arbejdet og sørge for, at det bliver udført. Vi kan som politikere godt sætte nogle overordnede mÃ¥l, først og fremmest med hensyn til økonomi, men vi skal vise de offentligt ansatte tillid og overlade detaljerne til dem som fagfolk.

Dermed siger jeg også klart nej til Socialdemokraternes ønske om minimums-standarder for alle offentlige opgaver.

Vi kan gøre den offentlige sektor attraktiv for de nuværende og nye medarbejdere, hvis vi fokuserer pÃ¥ deres arbejdsvilkÃ¥r, uddannelsesmuligheder og eventuelle bonus-ordninger. SÃ¥ kan vi ogsÃ¥ sikre grundlaget for velfærdssamfundet i fremtiden.”

Skrevet af Birgitte Josefsen,

folketingsmedlem (V) i Mariagerfjord- kredsen, i Randers Amtsavis d. 2. april


Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam