|
Psykisk syge kan og skal integreres En dame fra nord for Randers arbejder i det daglige med at forbedre forholdene for sindslidende. Hun slår i det følgende til lyd for en forstærket indsats fra de involverede parter i vores samfund for ikke bare at parkere psykisk syge på pension:
”Hvor er viljen til aktivt at integrere psykisk syge i vores samfunds arbejdsliv?
I en artikel bragt i Amtsavisen d. 27. marts hedder det: ”Psykisk syge parkeres pÃ¥ førtidspension – de bliver aldrig tilbudt at komme ud pÃ¥ arbejdsmarkedet”.
Det er desværre virkelighed.
Psykisk syge og deres vilkÃ¥r har dog af og til fÃ¥et omtale i mediebilledet – tak! Men det kniber med at se vilje og evne i det øvrige samfund til at ville vide af dem. Men lad os vende billedet! Intet er umuligt. NÃ¥r der er vilje og viden nok om psykiske sygdomme, er der plads i vort samfund.
Manglende vilje til at vide noget mere er en vægtig hindring i os ”normale” til at ville forbedre livet for psykisk syge.
Tværgående dialog er et uundværligt element mellem behandlingsled, social- og arbejdsformidling, fagforening, arbejdsgiver, den psykisk syge og pårørende for at opnå et godt resultat.
Gode eksempler bør bringes til torvs, så andre kan lære.
Mere synlig tilgængelighed i, hvordan man starter samarbejdet op, er tiltrængt, men hvem skal tage første skridt?
Er her en ansvarsplacering? Ja, sÃ¥ absolut! Velfærdssamfundet (du og jeg) har ansvaret for at ”bære” mennesker, der kommer i sygdomskrise og/eller social nød.
Det offentlige system skal træde i kraft. Folk skal ikke placeres i evig offentlig hjælp, men det offentlige skal være et kraftcenter, der slår til i nød, være drivkraft i hjælpen til, at den berørte person kommer tilbage til en acceptabel plads i samfundets maskineri som hel- eller deltidsarbejdende eller i anden aktiveringsform, der passer den enkelte.
Passiv placering giver ikke ny drivkraft, men udstødelse af samfundets helhed. Vort erhvervssamfund og fagforeninger skal vise mere vilje og evne til integrering af psykisk syge på arbejdsmarkedet.
Ledere og tillidsmænd skal hente viden om psykisk sygdom og foranledige nødvendig information til medarbejderne/medlemmerne samt eventuelt donere penge til forskning i psykiske sygdomme på lige fod med, hvad de i forvejen giver til sport, u-landshjælp, større hjemlige organisationer som for eksempel kræft, aids og lignende.
Pårørende kan være med til at skabe dialogen ved samtaler med henholdsvis hospitalets overlæge, personalet i lokal-/socialpsykiatrien og den psykisk syges arbejdsplads.
Det kan jo godt være, at de føler, at de blander sig, men det er nødvendigt! Plejepersonalet føler også af og til magtesløshed i udsigt til, at helhedsløsninger er svære at realisere. Så lederne skal være synlige i det daglige og være primus motor i diverse tiltag, heri samarbejdet om den psykisk syge. Både politisk er det nu erkendt, at der mangler fagligt personel på psykiatriområdet, og at vi er bagud med uddannelser dertil.
Men, kære raske borger: Hvad kan du gøre for at gøre livet bedre for psykisk syge? ”Hvor der er vilje, er der en vej”, og lad disse gamle ord være ledetrÃ¥d i fremtidsperspektiverne for bedre daglige vilkÃ¥r for psykisk syge og deres nærmeste.” Skrevet af Lissi Meder fra Gjerlev, formand for Klub Frikvarter i Nørhald, i Randers Amtsavis d. 4. april | 
05/05 2023
