I det følgende skriver en avislæser om, hvordan han mener, vores land har brug for at oprette en uvildig instans til at værne os mod de værste følger af den øjeblikkelige blokpolitik:
”Ved Fogh-regeringens tiltræden ændrede de politiske magtforhold sig markant, idet regeringen fik et fasttømret borgerligt flertal, der ikke er bange for at misbruge sin magt.
Det danske parlamentariske system er uvant med fasttømrede politiske blokke, og det bliver mere og mere tydeligt, at vi mangler en overordnet domstol, der i lighed med den tyske forfatningsdomstol kan skride ind, når love, konventioner, regler og indarbejdede sædvaner overtrædes.
Medfører regeringens snævre blokpolitik, at demokratiet undertrykkes?
Situationen i dag er dén, at (næsten) uanset hvordan en minister misrøgter sin opgave, så kan han regne med, at den borgerlige bloks flertal automatisk vil støtte ham med statsministerens ofte gentagne sætning: "Der er ikke noget at komme efter" - Ordene er Venstres udgave af Poul Schlütters udtalelser for at frikende den daværende justitsminister Erik Ninn- Hansen for at sylte asylsager for tamilske flygtninge: "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!" Som I véd, så endte det med en rigsretssag, hvor først justitsministeren og derefter regeringen faldt.
En tilsvarende sag ville blive undertrykt af den nuværende borgerlige blok.
Jeg finder det utroværdigt med en statsminister, der påstår sig ansvarsfri p.gr.a. uvidenhed om tortur af de 31 afghanske fanger med, "at han ikke har læst aviser på omtalte tidspunkt". Statsministeren reagerede anderledes hurtigt, da Danmarks Radio satte fokus på tortursagen ved at bringe filmen: "Den hemmelige krig".
Her er et klokkeklart brud på Geneve-konventionen, der forpligter forsvarsministeren til at have klare aftaler med "kampfællerne" om fangeudleveringer. Dén vinkel har medierne "overset" og har i stedet fulgt statsministerens "jagt på mindre unøjagtigheder".
Danmarks Radios reportager fra Irak-krigen behagede ikke regeringen, hvilket fik vores konservative kulturminister Brian Mikkelsen til - i bedste Berlusconi-stil - at true navngivne studieværter og selve Danmarks Radios eksistens både mundtligt og skriftligt. Pressens minister bagatelliserer indholdet i mailen til radioens ledelse, samtidig med at han angiveligt "ikke kan huske noget som helst" fra omtalte ministermøde.
Dette er kun ét af mange eksempler, hvor regeringen demonstrerer sin arrogance og mangelfulde demokratiske sindelag gennem snævre flertalsbeslutninger.
Mon demokratiet kan overleve uden en genetablering af det brede politiske samarbejde?
Hvad tror du?”
Skrevet af Jens Forchhammer,
Vibyvej 22, Åbyhøj, i Århus Stiftstidende d. 4. maj
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof