I Amtsavisen var der forleden et indlæg, hvori socialdemokraten Hugo Sørensen rettede en kraftig kritik mod det konservative forsvarsudvalgsmedlem Tom Behnke for ikke at have sat sig ordentligt ind i sagen om Hevring-lejren. Hertil svarer Tom Behnke så i dag:
”Svar pÃ¥ Hugo Sørensens debatindlæg ”Om igen, Tom Behnke” af d. 16. maj 2007.
Når Hugo Sørensen i onsdagens udgave af avisen beskylder mig for ikke at sætte mig ordentligt ind i forsvarsforliget, inden jeg sagde ja, er jeg nødt til at korrigere og forklare Hugo Sørensen, hvilke forhold der har gjort sig gældende i sagen om Hevring-lejren.
Det drejer sig derimod udelukkende om, at vi pÃ¥ dét tidspunkt, hvor vi sagde ja til forsvarsforliget, blev oplyst, at man ville kunne lukke Hevring-lejren – og at man i stedet kunne bygge et skydehus i Tranum skydeterræn.
Men efterfølgende er Tranum blevet fredet. Dét kunne ingen vide – medmindre vi var synske. Og derfor handler det altsÃ¥ ikke om, at jeg ikke har sat mig ordentligt ind i sagen.
Hvis en overlæge f.eks. bor i Assentoft og tilkaldes for at foretage en livsvigtig operation i Århus, så kan han hjemmefra planlægge, at han f.eks. vil køre ind til Randers og derfra tage motorvejen til Århus. Men uanset, hvor meget han har planlagt dét, så kan det være, at motorvejen er spærret, når han kommer dertil. Så vil det jo være fornuftigt at vende bilen og i stedet køre ad den gamle Århus- landevej.
Dét skift betyder jo ikke, at han har ændret holdning. Det betyder alene, at han er blevet opmærksom på, at forudsætningerne for hans første beslutning har ændret sig så markant, at hvis han vil nå målet, så må han ændre vejen dertil.
Alternativt kan lægen køre hjem og lade patienten klare sig selv.
Vi troede, at vi kunne lukke Hevring skydeterræn, men dét kan vi ikke, for det er det eneste sted, hvor det kan lade sig gøre at bygge et skydehus, som vores specialstyrker i både forsvaret og politiet kan bruge til at øve sig, så de er godt nok uddannede til at løse de meget krævende og farlige opgaver, som vi sætter dem til.
Forudsætningen for at give vores specialstyrker den optimale uddannelse er altsÃ¥ en bevarelse af Hevring-lejren. Man skal dog være opmærksom pÃ¥, at der samtidig lægges op til, at støjniveauet skal reduceres markant, netop af hensyn til beboerne i omrÃ¥det.”
Skrevet af K-forsvarsordfører Tom Behnke i Randers Amtsavis (og fork. af red.) d. 21. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof