Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vildledning om ulighed i sundhedsvæsenet

Socialdemokraten Kaj Møldrup Christensen skrev forleden om sin frygt for den lige adgang til sundhedsvæsenet i fremtiden. Hertil svarer en V-folketingskandidat i det følgende:

”I Amtsavisen d. 19. maj kan man læse, at ”Syge sorteres efter, hvad de kan betale”. Bedre reklame kan næppe gives til tegning af privatforsikringer, endda indledningsvis med linjer fra en velkendt børnesang og serveret af regionsmedlem Kaj Møldrup Christensen.
KMC er bekymret over det stigende antal private sundhedsforsikringer, og jeg må medgive KMC, at det kan tages som udtryk for manglende tillid til det offentlige sygehusvæsen.
Men hvorfor fortæller KMC så ikke borgerne, at alle akutte tilfælde faktisk behandles, at hovedparten af medicinske patienter er akutte, og at der desuden er givet endnu kortere ventetid til kræft, hjerte og andre livstruende sygdomme, nemlig 14 dage. Hvorfor argumenterer KMC ikke for de gode overvejelser, som både indenrigsministeren og formanden for Kræftens Bekæmpelse har, om at netop disse grupper skal ligestilles med akutte patienter?
Disse tiltag sammen med nedsættelse af ventetiden er faktisk en garanti for lige adgang, at alle borgere er på A-holdet i det danske sundhedsvæsen.
KMC mener, at pengene vil flyde over til privathospitaler til behandling af lettere sygdomme på bekostning af patienter med kræft og andre livstruende sygdomme.
Dette er undersøgt af Dansk Sundhedsinstitut af Hanne Vibholt og seniorprojektleder Jacob Kjellberg. Der er ikke hold i denne antagelse.
Privathospitaler sorterer ikke efter lette eller svære patienter, men ud fra faglige tilbud på det pågældende privathospital (ifølge JP 19/5).
Formanden for Kræftens Bekæmpelse Frede Olsen sætter i Kristeligt Dagblad d. 15. maj et stort spørgsmålstegn ved, om det vil kræve overkapacitet at kunne behandle alvorligt syge patienter hurtigt. Antallet af patienter er det samme, det er mere et spørgsmål om planlægning, siger Frede Olsen.
Lad mig erindre KMC om, at ogsÃ¥ han stemte for oprettelse af en kompetence- og logistikafdeling i det hedengangne Ã…rhus Amt – en afdeling, som regionen startede i 2006. Hvad med at bruge denne afdeling?
Sluttelig fortæller KMC, at de 100 mio. kr., som i 2005 blev brugt til privathospitaler, kunne have sikret behandling af dobbelt så mange patienter i det offentlige. Jamen hov, hvorfor sørgede KMC så ikke for dét? Det var jo det offentlige sundhedsvæsen, som havde pengene!
Prisen pr. behandling er sat af det offentlige, uanset hvor behandlingen udføres – privatklinik eller offentligt sygehus. Men mÃ¥ske er prisen for høj, nÃ¥r nu dobbelt sÃ¥ mange ville kunne klares for beløbet, ifølge KMC.
Jeg vil fortsat arbejde for forbedring af det offentlige sundhedsvæsen, der skal dække alle borgere og ikke mindst sikre de alvorligt syge medborgere. Jeg har ikke i sinde at fortabe mig i jalousi over nogle privatklinikker, hvis det offentlige ikke har styr på tiltag og sammenhænge for patienterne.
100 mio. kr. er mange penge, men set i forhold til regionens sundhedsbudget pÃ¥ et to-cifret milliardbeløb udgør det faktisk kun en lille bid.”

Skrevet af V-folketingskandidat Annamarie Sparre fra Randers i Randers Amtsavis d. 24. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam