Så lykkedes det. Et flertal i kommunalbestyrelsen lagde mundkurv på de borgere med en anden, eller måske bedre, løsning på nogle af de sager, der dukker op på dagsordenen.
Det må da også være træls - når en gruppe i bestyrelsen har besluttet sig for en holdning til afstemning af et punkt på dagsordenen - at en borger i spørgetiden pludselig kommer med argumenter, der kan få en gruppes standpunkt til at virke uhensigtsmæssigt, totalt værdiløst, eller ligefrem latterligt.
Erkend det dog. Der er borgere med fornuftige, eller anderledes, ideer og synspunkter i Norddjurs, der ikke sidder i kommunalbestyrelsen. Lad dem dog komme til orde. Var der ikke noget i valgkampen med, at man skulle lytte til borgerne?
Med venlig hilsen
Knud Andersen
Medlem af
Borgerlisten Norddjurs
Bolthersvej 10
Bønnerup Strand
Kilde: Grenaa Bladet
sof