Et par geografilærere er sÃ¥ rystede over dén mÃ¥de, den nyligt overstÃ¥ede geografieksamen i folkeskolen var udformet fra ministeriets side, at de har klaget over afviklingen. Derfor har de skrevet følgende ”opsang” til Bertel Haarder:
”Efter at have læst undervisningsminister Bertel Haarders udtalelse ”at samlet set er det gÃ¥et godt med de nye prøver”, finder vi det meget presserende at gøre opmærksom pÃ¥ en vinkel, som ikke er kommet frem i debatten om prøverne – en alvorlig problematik, som vi har fremsendt en formel klage til Skolestyrelsen desangÃ¥ende.
Det drejer sig om tidsrammen på 30 minutter til geografiprøven, som ikke på nogen måde har stået i et ret forhold til prøvens omfang.
Eleverne skulle således løse 20 opgaver fordelt på 20 A4-sider udformet som en multiple choice med meget vekslende svartyper, herunder negationer som kræver stor koncentration at være sikker på at have forstået ret.
Herudover var der vedlagt en materialesamling på 8 A4-sider med 10 forskellige billeder, som skulle anvendes for at besvare syv af de 20 opgaver, hvoraf der til opgave 9 alene skulle anvendes 5 af billederne.
Eleverne havde nøjagtig halvandet minut til at læse, forstÃ¥, genkalde deres geografikundskaber og omsætte kundskaberne til færdigheder – pr. opgave. Læsehastigheden for en gennemsnitslæser er et sted mellem 150-250 ord pr. minut, men helt nede pÃ¥ omkring 100 ord, nÃ¥r det drejer sig om mere kompliceret faglig læsning. I prøvens opgave 13 skal der for eksempel læses 167 ord, vurderes en tabel og afgives ét svar ud af fem mulige pÃ¥ halvandet minut.
Alle vores elever – ogsÃ¥ de allerdygtigste – har været under et helt urimeligt tidspres, febrilsk har flere bare skyndt sig at sætte krydser i hÃ¥b om at være heldige at ramme nogle rigtige svar.
Geografiprøven var elevernes første møde med det danske eksamenssystem. Som lærer og leder har det været umådeligt desillusionerende at overlevere fem-taller til elever, der har fin forståelse for faget geografi, men desværre ikke kunne nå halvdelen af prøven, fordi de ikke var hurtige nok læsere.
Prøvebekendtgørelsen for geografi formulerer, at ”der prøves i forstÃ¥else og anvendelse af faglige begreber inden for fagets slut- og trinmÃ¥l”, men i stedet mÃ¥ der fejlagtigt have sneget sig én af de nye læsetests ind som geografiprøve. I hvert fald blev eleverne ikke prøvet i forstÃ¥else og anvendelse af faglige begreber med den anvendte tidsramme.
Og dét er jo pÃ¥ ingen mÃ¥de i trÃ¥d med ministerens intentioner: ”Mange flere unge skal vælge en videregÃ¥ende uddannelse inden for naturvidenskab, sundhed og teknik.
Dét mÃ¥l kan vi kun nÃ¥, hvis vi sætter ind allerede i folkeskolen.... (....). En helhjertet indsats for at styrke naturfag og teknik i hele uddannelsessektoren er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og for den demokratiske debat”, skrev ministeren i en kronik i Morsø Folkeblad d. 20. april 2006.
Det er vort håb, at vi hermed kan åbne ministerens øjne for dén virkelighed, der befinder sig uden for ministerens kontor. Derfor vil vi seriøst opfordre til, at han afprøver geografiprøven selv.
Vi håber, at han så vil erkende, at intentioner og virkelighed ikke mødte hinanden i denne prøve og kompensere herfor, ved at elevernes standpunktskarakterer i år overføres som eksamenskarakterer.
Det er vort hÃ¥b, at han herved opnÃ¥r en vis troværdighed i den opvoksende generations bevidsthed som en politiker, der mener det seriøst, nÃ¥r han pÃ¥berÃ¥ber sig elevernes tarv i al talen om styrket faglighed.”
Skrevet af geografilærer Rebekka Tangstad fra Mariager Efterskole og forstander Kirstine Ipsen fra Efterskolen Frydensberg i Randers Amtsavis d. 16. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof