Som det er fremgået af den lokale dags- og ugepresse, så har skatteministeren besluttet at give dispensation i forhold til afgiftsreglerne, så varmeforbrugerne under Grenaa Varmeværk fortsat kan få leveret afgiftsfrit varme, baseret på biomasse.
Grenaa Varmeværk vil gerne takke Grenaa/Norddjurs Kommune for deres henvendelse til skatteministeren, samt de to lokale folketingsmedlemmer, Anne-Mette Winther Christiansen (V) og Jan Petersen (S) for deres indsats på Christiansborg. Uden deres politiske »lobbyisme« var der næppe blevet givet dispensation til Dong Energys kraftvarmeværk i Grenaa.
Bestyrelsen for Grenaa Varmeværk havde gerne set en større opbakning fra DONG’s ledelse i bestræbelserne pÃ¥ at opnÃ¥ den ønskede dispensation. Dispensationen betyder billigere fjernvarme, og Ã¥bner muligheder for at udnytte kraftvarmeværkets kapacitet, især ved opførelse af en bioethanol-fabrik pÃ¥ Grenaa Havn, nye industrier og byens udvikling.
Grenaa Varmeværks bestyrelse har, på baggrund af dispensationen, indgået en ny aftale om levering af afgiftsfri kraftvarme for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2017. Det betyder, at varmeværket, for året 2006, kan tilbagebetale ca. kr. 7,0 mil. til fordeling blandt andelshaverne i forhold til varmeforbruget i 2006. Udbetalingerne vil finde sted efter sommerferien 2007.
Ligeledes vil varmeprisen for året 2007 kunne nedsættes med et tilsvarende beløb i forbindelse med afslutning af regnskabet i 2007. En kedelig sag som endte godt.
Med venlig hilsen
GV-formand
Frede Frandsen
Næstformand
Kent Soelberg
Kilde: Grenaa Bladet
sof