Socialminister Henriette Kjær skriver følgende om fremtidens ældrepolitik:
”Forleden så jeg en reklame for Stryhns leverpostej. Den viser en gruppe ældre, som dyrker idræt under ledelse af en lettere hysterisk ung kvindelig instruktør.
De ældre bevæger sig i deres eget tempo, mens de forundret ser på den unge kvindes anstrengelser, indtil hun bliver ramt af en pakke leverpostej og bliver bedt om at tage den lidt med ro.
Producenten har altså valgt billedet af aktive ældre til at sælge produktet. For mig er det ét af mange positive tegn, som illustrerer, at billedet af de ældre er ved at ændre sig.
Vi har fået et mere nuanceret billede af de ældre som mennesker, der er lige så forskellige som resten af befolkningen, og som sagtens kan være aktive både på arbejdsmarkedet og i fritidslivet, hvor de holder sig i gang ved at dyrke idræt, giver deres besyv med i debatten eller tager en tørn som besøgsvenner på det lokale plejehjem.
Faktisk er det kun ca. 200.000 ældre ud af de 700.000 over 67 år, der har brug for hjælp fra det offentlige, og mange af dem, der får hjælp, har kun behov for en hånd i ny og næ til at klare nogle praktiske gøremål.
Vi skal tage konsekvenserne af de ændringer, som er sket med ældrebefolkningen.
Jeg bliver selv gal, hver gang jeg hører ordet ”ældrebyrden”. Her er vi tilbage ved gamle dages tænkning, hvor de ældre bliver opfattet som en stor grå, forarmet masse, der ligger de yngre generationer til byrde.
Vi skal i stedet tale om ældrestyrken. Vi skal åbne øjnene for de ressourcer, som de ældre repræsenterer, og som hele samfundet kan drage nytte af.
Det er faktisk lige præcis dét syn på de ældre, jeg har arbejdet for skal præge regeringens ældrepolitik. Den er baseret på et menneskesyn, hvor der skal være plads til forskellighed – også når vi bliver ældre.
Det er også dén tankegang, der ligger bag dét forslag om opsat pension, som jeg netop har fremsat.
Formålet er at give ældre, der har lyst, en økonomisk tilskyndelse til fortsat at være aktive på arbejdsmarkedet.
I fremtiden vil de, som har lyst til at arbejde, efter de er fyldt 65 år, få mulighed for at udskyde deres pension til gengæld for en højere pension, når de vælger pensionisttilværelsen.
Selvfølgelig bliver nogle af de ældre svage og får brug for hjælp, men derfor har de stadig ressourcer og forskellige behov, som det er for vores forpligtelse at tilgodese.
De ændringer, vi fik gennemført med ældrepakken sidste år, handler alle om at skabe plads til individuelle forskelle.
Tilbud om hjælp og træning skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov. De ældres mulighed for selv at bestemme, hvordan hjælpen skal tilrettelægges, blev væsentligt forbedret. Og endelig fik de ældre ret til selv at bestemme, hvem der skal komme i hjemmet og løse opgaverne.
Også de fremtidige initiativer på ældreområdet vil have plads til forskelligheden.
Vi vil forbedre og målrette indsatsen for de svageste ældre. Vi vil arbejde for at skabe endnu mere valgfrihed for de ældre – både i hjemmeplejen og på boligområdet.
Systemerne skal tilpasses individerne, ikke omvendt.
Men hvis denne plads til forskellighed skal slå igennem i debatten, kræver det, at vi gør en aktiv indsats.
Vi skal væk fra det énsidige negative ældrebillede, som kun forbinder de ældre med elendighed og hjælpeløshed og handler om problemer i hjælpen til de ældre.
De store avisoverskrifter om ældre, der ikke har fået dén hjælp og omsorg, de har brug for, handler tit om, at systemerne har svigtet.
Selvfølgelig skal det offentlige system være i orden, selvfølgelig skal de ældre, der har brug for det, have hjælp til at klare sig selv.
Jeg kunne aldrig drømme om at kritisere, at der bliver afsløret problemer i ældreplejen. Problemerne skal frem, så vi kan gøre noget ved dem – så enkelt er det. Men det énsidige fokus på de negative historier er langtfra hele billedet.
En forudsætning for en ordentlig debat om de ældres forhold er, at vi fortæller hele historien om de ældre – også de positive historier.
Det skylder vi de ældre og de mange dygtige ansatte i ældresektoren, og det skylder vi os selv, som kan få gavn af de mange ressourcer, som de ældre sidder inde med.”
Skrevet af den konservative socialminister Henriette Kjær i Randers Amtsavis lørdag d. 14. februar
Kilde:
rex