Jeg ER sandt for dyden ikke nogen stor beundrer af Anders »Fjog«, men det såkaldte alternativ Helle Thorning Schmidt er ikke et hak bedre! Hun minder mig mest af alt om de vittigheder, der løber rundt om dumme blondiner. Ny Alliance vil have max. 40% I skat, hvilket betyder, at millionærerne også slipper med 40%, således at det ikke længere bliver de stærkeste skuldrer, der bærer. Samt åbne grænserne på vid gab, så hele den 3. Verdens flygtninge kan vælte ind og overbelaste vores samfund, så vi ender med at blive en etnisk minoritet - i vores eget land! Den yderste venstrefløj med samt Enhedslisten... - ak ja - er vi rigtig heldige slipper vi af med dette dybt anarkistiske parti efter valget. Dette parti er eksponent for de grupperinger i samfundet, der ikke accepterer demokratiske spilleregler, og som ikke vil tage afstand fra vold og hærværk a la Ungdomshus-optøjerne. Det er tydeligt, at det ikke er blomsten af den danske intelligentsia, der bekender sig til dette forum! Kristendemokraterne skulle hellere holde sig til det de notorisk bedst til: Bibelstudier og salmesang!
Set i bakspejlet er der een ting, der er kendetegnende for alle partier og deres politikere: De vil efter valget skide vælgerne et stykke. De går udelukkende efter at bevare deres lukrative pladser i Folketinget. Bedømt på deres handlinger må jeg dog modvilligt medgive, at den siddende regering har gjort det nogenlunde rimeligt, og kommer »Gucci-tasken« til magten - med samt den samlede
danske venstrefløj - er jeg ret sikker på, at det kun kan gå tilbage, ikke fremad. Med det blandede forum af anarkister og venstresnoede fantaster, som hun nødvendigvis må basere sin regering på, så kan det kun gå galt.
Men igen, det er og bliver et valg mellem pest og kolera! De seneste 40 år har ikke givet indtryk af andet, end at Folketinget stort set udelukkende består at en flok uhæderlige og uredelige personager, der ikke laver andet end at pleje særinteresser. (Forkortet af redaktionen)
Tekst & Musik
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof