Jeg er medlem af et broparti, og jeg støtter da også, at der bliver lavet en form for forundersøgelse. Men jeg er ikke tilhænger af en Kattegatbro på nuværende tidspunkt, og det er jeg blandt andet ikke fordi jeg synes, der er absolut vigtigere ting, vi skal bruge vores statsmidler på nu og her.
Og det, er for at nævne blot nogle:
Udsatte børn, unge og voksne, prostituerede, handel med mennesker, misbrugere, hjemløse, handicappede, hele ældreplejesektoren, nogle grupper inden for de offentligt ansatte, unge der dropper ud af deres uddannelse og den stigende vold blandt de meget unge. Vi har en yderst velfungerende forbindelse i Molslinien, der hvert år overfører næsten 1.000.000 personbiler og omkring 300.000 lastbiler. Vi har også forpligtet os til at nedsætte vores CO2-udledninger med 21% i 2012 i forhold til 1990. Jeg mener ikke, at en bro vil være befordrende for en reduktion af udslippet.
Der tales om konstant voksende bilkøer - primært omkring København. Vil en bro være med til at reducere det fænomen? Jeg tvivler.
Med venlig hilsen
Folketingsmedlem
Anne-Mette Winther
Christiansen (V)
Kilde: Grenaa Bladet
sof