Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

V vandt på løgnagtige påstande

Det mener i alt fald et tidligere S-folketingsmedlem fra Randers-kanten, der har skrevet følgende i dagens avis:

”Ifølge Anders Buhl-Christensen er Venstre i Randers bÃ¥de stolte og glade over, at en Venstre-statsminister for tredje gang kan sætte sig i statsministerstolen. Dén glæde er naturligvis Venstre vel undt.
Det giver åbenbart ingen skår i glæden, at Venstre på landsplan mistede seks mandater og over de seneste to valg har mistet 10 mandater, og at statsministeren nu sidder på det snævrest mulige flertal.
Glæden i Venstre er heller ikke berørt af dén kendsgerning, at Venstres valgresultat blev opnået ved udsendelse af et løgnagtigt brev til boligejere og andre skatteydere. En ren skræmmekampagne, hvor Anders Fogh mere end antyder, at Socialdemokratiet nok vil hæve boligskatterne til trods for, at Helle Thorning-Schmidt gentagne gange havde bedyret, at Socialdemokratiet ikke vil hæve boligskatterne.
Brevet blev udsendt dagen før valget på så sent et tidspunkt, at det var umuligt for Socialdemokratiet at reagere på de misvisende og forkerte påstande. Uden denne skræmmekampagne havde regeringens flertal sandsynligvis været borte. Brevet var en svinestreg, men dét forstyrrer åbenbart ikke glæden i Venstre.
I øvrigt er det fantastisk, at det er lykkedes Venstre sammen med dele af medierne at udsprede dét falske rygte, at socialdemokraterne altid sætter skatterne op. Dét er vitterligt forkert.
Lidt facts: Under VKR-regeringen steg skatte- og afgiftstrykket fra 33 til 42%. Under Anker Jørgensen-regeringen steg det til 43%. Under Schlüter-regeringen steg det fra 43 til 48-49%, og under Nyrup-regeringen lå det omkring 49% (skatte- og afgiftstrykket er dén del af brutto-nationalproduktet, som det offentlige opkræver i skatter og afgifter).
Som det ses, er det borgerlige regeringer, der har drevet skatterne i vejret – og ikke socialdemokratiske regeringer.”

Skrevet af Hans Peter Baadsgaard fra Haslund ved Randers i Randers Amtsavis d. 22. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam