En mand fra Grenå har tænkt store tanker m.h.t., hvordan han mener, man kunne lave et langt bedre fungerende sygehusvæsen. Han skriver:
”Den nuværende ledelse af de danske sygehuse bør ændres. I dag bestÃ¥r den af en direktør, en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ofte er disse personer ikke uddannet eller har erfaring i ledelse og administration.
Det er administrationerne i de tidligere amter (nuværende regioner), der sammensætter ledelserne på de forskellige sygehuse.
Stillingerne som direktør er for det meste én fra egne rækker – én, som pÃ¥ den ene anden mÃ¥de har markeret sig og har haft et vist kendskab til omrÃ¥det.
Cheflægen og chefsygeplejersken er øverst i hierarkiet i de respektive afdelinger.
At være direktør for et sygehus i dag er noget nær det nemmeste direktørjob, der findes i dagens Danmark.
Man får en pose penge, hvis størrelse er bestemt af politikerne på Christiansborg, som skal deles ud på de forskellige aktiver på sygehuset. Lægerne og sygeplejerskerne har han ingen bemyndigelse over, selv FOA-området og teknikområdet er bestemt ud fra normeringer.
Tendensen er, at alle problemer på sygehusområdet skal kommenteres af alle på nær direktøren.
Den nye ledelsesform skal bestå af en direktør. Han skal have fuld råderet over hele sygehuset og alt personale.
Han skal udnævne dem i afdelingerne, som kan bestride almindelige mellemlederjob uden fritagelse for at udføre de job, de nu er uddannet i. Lægen skal beskæftige sig med dét, han nu er uddannet til og ikke kun laave administrativt arbejde.
Det samme gælder for sygeplejerskerne. Direktøren skal være ansat under Sundhedsministeriet og referere hertil.
Det skal være lige så attraktivt at være direktør for et dansk sygehus som at være direktør for Carlsberg og Mærsk.
Da der jo er frit sygehusvalg, skal pengene følge patienten, hvorhen han end vælger behandlingssted.
En dygtig direktør, der kan få sit sygehus til at fungere perfekt over hele Danmark, vil jo nok have størst tiltrækningskraft.
En mindre dygtig direktør vil jo så få mindre søgning. Denne konkurrence kan kun optimere kvaliteten.
Denne form for drift vil svare til driften af privathospitaler. Der kan udmærket både være offentlige sygehuse og private hospitaler.
De skal bare drives ud fra samme koncept og have samme muligheder for at modtage patienter, der må have forsikringer gennem deres virksomheder.
Det skal også være den samme prisliste for de forskellige behandlinger. Tænk, hvis de penge, der er i det private regi, kan samkøres med midler fra den offentlige sektor, så vil der ikke være besparelser i sigte hele tiden.
Selv ventelisterne vil blive afskaffet.
Også sundhedsudvalget i regionsrådet vil være overflødigt.
Lægernes dobbeltjobberi vil ophøre. De vil få hænderne fulde på de offentlige sygehuse og derfor tjene til deres egen tilfredshed.
Er der stort pres i en afdeling, vil man efter behov indføre udvidet arbejdstid, nøjagtig som i en hvilken som helst anden virksomhed. Ifølge lægerne selv er der jo ikke mangel på læger.
Er en direktør dygtig til at få sygehuset til at fungere optimalt, vil det automatisk virke tiltrækkende for alle personalegrupper. Han vil kunne ansætte de dygtigste medarbejdere i alle hverv.
Der har været forslag fremme om forskellige ledelsesprofiler, bl.a. ”Hybridledere” (Peter Kragh Jespersens bog ”Mellem profession og management”). Her er det igen de lægelige og sygeplejefaglige ledere, der skal samarbejde pÃ¥ administrativt plan. Det kan de ikke! LEAN-(Toyota)-metoden har ogsÃ¥ været afprøvet.
Der er en hårfin grænse mellem LEAN og den sunde fornuft. Hvorfor så ikke bare bruge den sunde fornuft?
SÃ¥ sparer man bÃ¥de økonomi og tid.”
Skrevet af Niels Basballe fra Grenå i Randers Amtsavis d. 26. november
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
