For et par uger siden bragte vi et indlæg fra en dame ang. Den Sociale Pensionsfond, som oprindeligt var tiltænkt at skulle udbetales til indbetalerne, men som ved en senere lovændring er blevet forandret til, at alle ældre får gavn af den. Hun havde gentagne gange spurgt Dansk Folkeparti om deres holdning til problemet, og dét får hun i dag:
”Kære Merete Pedersen – selvfølgelig svarer vi i Dansk Folkeparti gerne pÃ¥ spørgsmÃ¥l om Den Social Pensionsfond og ældres økonomi, som du efterlyser i et læserbrev d. 5. december. Vi beklager meget, hvis vi ikke har fÃ¥et besvaret dit seneste spørgsmÃ¥l.
Vi har igennem årene ofte rejst spørgsmålet om Den Sociale Pensionsfond ud fra dén kritik, som Merete Pedersen giver udtryk for, men det har endnu ikke været muligt at ændre loven. Vi må desværre konstatere, at der i Folketinget er et meget stort flertal for at beholde dén ordning, som Socialdemokraterne stod bag i 1998, hvor pengene går til alle ældre i stedet for at blive tilbageført til den enkelte pensionist.
Vi erklærede da også vores støtte til dén retssag, som i sin tid blev anlagt for at få den oprindelige lov respekteret. Men i stedet har Dansk Folkeparti prioriteret andre tiltag for at hjælpe primært de økonomisk svagest stillede ældre i vores samfund, blandt andet via ældrechecken.
Dét ændrer dog ikke ved, at Merete Pedersens kritik er meget relevant – men vi vil opfordre hende til at rejse kritikken mod de partier, der i sin tid stor bag lovændringen fra 1998 om Den Sociale Pensionsfond.”
Skrevet af DF-gruppeformand Kristian Thulesen Dahl i Randers Amtsavis d. 13. december
Kilde: Randers Amtsavis
sof