Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik (SB) har nu i et år været det formelle grundlag for sikringen af sammenhængen mellem kommunens generelle tilbud til børn og unge, og den forebyggende og målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov.
Hvordan går det så med den? Vores bud kommer her - vi mener, der er manglende sammenhæng i politikken på børneområdet og det, der er mulighed for at udføre i hverdagen, især i forhold til den forebyggende indsats.
Den SB udtrykker en masse fornuftige formuleringer og visioner, og har det forebyggende sigte som gennemgående element. Alle kommunale dagtilbud er en afgørende brik i alle børns liv og udvikling. Fint nok.
Men kan vi regne med, at der er kvalitativt tilstrækkelige tilbud for børn og unge, herunder dem med særlige behov for støtte? Vi finder, at der er langt fra den beskrevne forbyggende indsats til det, der rent faktisk er muligt under de nuværende betingelser. Alene harmoniseringens konsekvenser for dagtilbudene i Grenaa by har væsentlige negative konsekvenser for det pædagogiske arbejde, herunder opsporingen af børn med særlige behov, og den deraf følgende mulighed for at iværksætte forebyggende foranstaltninger alt sammen for at det gode sunde fornuftsprincip om tidlig indsats kan forfølges.
Jo færre timer til hvert enkelt barn i de almene dagtilbud, jo mindre tid får de faglige øjne til at gøre deres arbejde. Børn, der er i mistrivsel eller har et handicap, presses som de første i perioder med forandringer, specielt når det konkrete dagtilbud udsættes for negative harmoniseringseffekter. At arbejde ud fra de hensigtsbeskrivelser der er i SB, kræver stor pædagogisk faglighed i velfungerende arbejdsfællesskaber. Medarbejderne i dagtilbudene løber stærkt! Rigtig stærkt! Vi er, som forældre til et barn med særlige behov, dybt privilegerede med den daglige kontakt, vi har med personalet, men når vi ser os omkring eller henter vores andet barn, er det utroligt, at den sædvanlige forældrekontakt ind i mellem overhovedet kan nå ud over hej og farvel. Hatten helt af for de hårdt arbejdende, lavtlønnede medarbejdere i vores dagtilbud. Men hvis de flotte, fornuftige ord i SB skal opleves som gældende for alle børn og deres familier, så er der et langt stykke vej endnu.
Kære kommunalbestyrelse. Harmoniseringen er for os blevet synonymt med nedskæringer og forringede vilkår for vores børn. I kan selvfølgelig slå ud med hånden og påstå at samlet set er der ikke sket besparelser! i kommunen! Men hver familie har jo mest af alt sin egen hverdag at se det ud fra og herfra er det en konstatering, at det overvejende er forringelser det 1. år med SB har givet os som borgere.
Med venlig hilsen
Jess Refsgaard
og Heidi Bjerrum
Næstformand i
forældrebest. i
Vores Hus/Vugge-
stuen Ã…boulevarden
Lillegade 44B
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof