Den fhv. Randers-borgmesters indlæg fra forleden til beroligelse ang. de danske EU-forbeholds afskaffelse, har langt fra beroliget flg. mand fra Randers:
”Venstres EU-ordÂfører, Michael Aastrup Jensen, skriver i sit indlæg om »EU-forbeholdene« (5/1), at han hÃ¥ber, at 2008 bliver dét Ã¥r, hvor EU-politikken for alvor bliver sat pÃ¥ den enkelte danskers dagsÂorden. Ja tak, men sÃ¥ mÃ¥ der tales Ã¥bent og sandt.
MAAJ omtaler EU som et »samarbejde« og mener, at frygten for en EU-superstat er gjort til skamme.
Gid, det var sÃ¥ vel! Men sandheden er, at EF/EU helt fra den oprindelige Rom-traktats tid har som mÃ¥l at ”skabe en stadigt Âtættere forening af de europæiske folk” (citat fra traktatens forord). Der har altsÃ¥ aldrig været tale om at sætte grænser for den omtalte forening af de europæiske folk. Det handler derfor om sammenslutning og ikke om samarbejde. Forskellen er, at sammenslutning medfører en overordnet fælles lovgivning. Et samarbejde foregÃ¥r mellem selvstændige stater, hvor al lovgivning sker i de nationale parlamenter. Det véd MAAJ Ânaturligvis godt. Men hvorfor sÃ¥ tale om samarbejde, nÃ¥r sandheden er sammenslutning?
MÃ¥ jeg citere følgende, som er skrevet af den fhv. præsident for forfatningsdomstolen i Tyskland, Roman Herzog, i ”Welt am Sonntag” og omtalt i ”Bild”:
84% af alle love og regler i Tyskland kommer fra EU og kun 16% fra den tyske forbundsdag og det tyske forbundsrÃ¥d. Han fremhæver, at EU-politikerne i EU-parlamentet ÂvedÂtager love, som de ikke kan fÃ¥ vedtaget i deres eget land. NÃ¥r EU sÃ¥ har vedtaget disse love, er medlemslandene forpligtet til at realisere dem (Hvordan mon tallene ser ud for Danmark?).
Dét har intet med samarbejde at gøre. Det er sammenslutning i praksis. Det underbygges af, at det i en EU-erklæring fastslÃ¥s, at »EU-retten gÃ¥r forud for Ânational ret«.
Dansk Samling har oversat og udgivet en lille bog af den engelske konservative filosof Roger Scruton, »Nationernes nødvendighed”. Han skriver heri følgende konklusion: ”Giv magten tilbage til de nationale parlamenter og lad os samarbejde derfra om alt muligt! Det er besværligt, men det er det eneste holdbare pÃ¥ længere sigt«.
Vi oplever i disse Ã¥r dét ulykkelige, at folkestyret i stigende grad bliver delt i »Folk« (vælgerne) og »Styre« (den politiske elite), der helst ikke vil have folkeafstemninger. De kan selvfølgelig praktisere deres eget demokrati bÃ¥de hér og i Europa. Men dét var vel ikke meningen med folkestyret?”
Skrevet af Erik Dyring-Olsen fra Dansk Samlings hovedbestyrelse, Urtevangen 23, Randers, i Randers Amtsavis d. 10. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
