Socialdemokraternes Torben Hansen mener, statsministeren når hidtil usete højder, når det gælder om at løbe fra løfter til vælgerne. Han skriver i dén anledning:
”Mens statsministeren brugte sidste Ã¥rs nytÃ¥rstale til at se tilbage pÃ¥ 2006, blev talen i Ã¥r brugt til at se frem mod udfordringerne i 2008. Og dem er der vel at mærke mange af.
Samtidig betød Foghs fremtidsprofetier, at han undgik at se tilbage på et 2007 og et valgår, der mest handlede om tomme løfter, som han i dag er på vild flugt fra.
Statsministeren forsikrede før valget, at der både var råd til regeringens skattegaver og bedre velfærd for danskerne. Ifølge Fogh var vi i Danmark i en historisk unik situation, hvor dansk økonomi aldrig havde været bedre.
I statsministerens nytÃ¥rstale havde piben pludselig fÃ¥et en anden lyd. For mens Fogh stadig holder fast i skattelettelserne, og at ”det gÃ¥r bedre i Danmark end nogensinde,” maner statsministeren til besindighed og mÃ¥dehold i de kommende overenskomstforhandlinger.
Dét betyder, at offentligt ansatte, som hver dag passer vores ældre og børn og underviser i vores skoler, nu skal vise ansvarlighed og forståelse for den pludseligt forandrede økonomiske situation.
Det er ganske enkelt uærligt og uacceptabelt, når ordene falder få uger efter en valgkamp, hvor statsministeren lovede, at der både var råd til skattelettelser og ordentlig offentlig service.
Desuden kan det undre, at Fogh i sin tale slet ikke berører de udfordringer, som danskerne står over for i deres hverdag. I Danmark kæmper vi stadigvæk med patienter på gangene, lange ventetider på behandling af livstruende sygdomme som kræft, færre unge som får en relevant ungdomsuddannelse og alt for lidt tid til det enkelte barn i daginstitutionerne.
Dét er alle velfærdsproblemer, som alle danskere kender til og oplever – undtagen altsÃ¥ tilsyneladende landets statsminister. Lidt mere ydmyghed og omtanke efterlyses fra statsministerens side. MÃ¥ske skulle man ikke have gennemført en skattepakke med skattelettelser til 10 milliarder, hvis tiden var til mÃ¥dehold og ansvarlighed.
Skattepakken blev gennemført dagen før, statsministeren udskrev valg den 23. oktober sidste år. Socialdemokratiet var imod, netop fordi vi frygtede for landets økonomi, men også fordi vi ville bruge pengene på sygehuse, sundhed, ældre, skolebørn, daginstitutioner m.m. For 10 mia. kr. kunne vi have rettet op på de mangler, som vi dagligt hører om på disse områder.
Nu får man i stedet statsministerens løftede pegefingre til de offentligt ansatte og krav til befolkningen om nedtoning af forventninger til den offentlige service.
Det glemte Fogh vist i valgkampen.”
Skrevet af Torben Hansen, folketingsmedlem (S), Randers, i Randers Amtsavis d. 15. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof