Socialdemokraten Torben Hansen fortæller i dag om sit partis bestræbelser på at få gjort noget ved luftforureningen i byerne, hvor Danmark indtager en lidet flatterende førerposition:
”En ny opgørelse fra en svensk miljøorganisation har gjort det klart, at de voldsomme danske udledninger af kvælstofoxider og ammoniak betyder, at vi nu indtager en pinlig plads som den næststørste luftforurener ud af EU’s samtlige 27 medlemslande.
Vejtrafikken – og specielt tunge dieselkøretøjer som store lastbiler og busser – er én af de væsentligste grunde til luftforureningen med kvælstofdioxid i de større danske byer. Op mod 500 danskere dør hvert Ã¥r af luftforurening i de større byer og tusinder fÃ¥r astma eller bronkitis.
At Danmark samtidig har den næststørste udledning af kvælstofoxider blandt samtlige EU-lande, burde være kendsgerninger, der fik advarselslamperne til at lyse hos enhver regering.
Socialdemokraterne vil komme problemet til livs ved at stille krav om eftermontering af de såkaldte SCR-katalysatorer på f.eks. tunge dieselkøretøjer.
Kravet om SCR-katalysatorer er flere gange blevet afvist af en tøvende VK-regering. Og regeringens systematiske modstand mod SCR-katalysatorer bliver endnu sværere at forstå, når man ser på de samfundsøkonomiske gevinster ved monteringen af katalysatorerne.
Miljøstyrelsen offentliggjorde nemlig i 2006 en analyse af SCR-katalysatorer pÃ¥ tunge køretøjer, der viste, at den samfundsøkonomiske nettogevinst af et landsdækkende krav om SCR er 220 mio. kr. Det er altsÃ¥ billigere at nedbringe udslippet af de farlige gasser end at betale regningen for de ekstra sundhedsudgifter, som forureningen medfører!”
Skrevet af Torben Hansen, folketingsmedlem (S), Randers, i Randers Amtsavis d. 22. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof