Polemikken fortsætter mellem den radikale Præsteinitiativ-stifter og Randers-afdelingen af Kristendemokraterne på den ene side samt Venstre-manden Arne Erikslev på den anden. I dag er det Erikslev, der gør opmærksom på, at de 2 kvinder blander politik og religion sammen på en efter hans opfattelse usmagelig måde:
”Min tidligere reaktion pÃ¥ den radikale præst Bodil Hindsholm Hansens kritik af Danmarks manglende gæstfrihed for flygtninge og sammenblanding af politik og religion har fÃ¥et kristendemokraten Mikele Grønhøj Schultz-Knudsen op af stolen med et større indlæg d. 22. januar.
Dét, jeg har tilkendegivet, er, at jeg har dén holdning, at det er en fundamental misforståelse, at kirken skal blande sig aktivt i partipolitik og udtale sig om, hvem der har ret og uret i rigets folkevalgte lovgivende forsamling. Selvfølgelig har de ret til at have politiske synspunkter, men de skal plejes i partiforeninger og lignende steder, men ikke ske ved, at de tager deres embeder og menigheder som gidsler i nogle politiske felttog mod en demokratisk valgt regering.
De to politikere har hver især brugt henholdsvis udtrykket beskæmmende og forstemmende i deres kritik af den førte demokratiske politik hér i landet og for sidstnævnte af mine synspunkter. Jeg vil i stedet bruge ordeet proportioner i relation til nogle fakta:
Danmark har en befolkning på 5.470.919, og jordens befolkning er på 6.678.640.000 (men stiger hvert sekund).
Der er registreret ca. 10 mio. flygtninge i verden samt op mod 25 mio. internt fordrevne mennesker.
PLS Rambølls meningsmåling giver en vælgertilslutning til De Radikale på 5,7% og 0,6% til Kristendemokraterne.
Se, disse fakta vil nok fÃ¥ de fleste til at sige, at Danmark naturligvis ikke kan tage imod alverdens flygtninge, og de to partiers kritik stort set ikke har nogen betydning i afgørelsen heraf. Derfor føler jeg slet ikke, ”at jeg lever i min egen lille verden” som udtalt af Schultz-Knudsen, men tværtimod.
Regeringen øremærker i perioden 2004-2008 én mia. kr. til forstærkelse af indsatsen for at hjælpe flygtninge og fastboende befolkninger i flygtningenes nærområder, ligesom frivillige og humanitære organisationer også gør et stort arbejde på dét område, hvilket er meget prisværdigt.
Dét batter mere og er mere retfærdigt end at skulle hjælpe flygtninge med fly hertil fra f.eks. Somalia eller afghanere, der kommer over den danske grænse i taxi`er fra Flensborg.”
Skrevet af Arne Erikslev fra Randers i Randers Amtsavis d. 24. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof